Ja, den er god nok – i 16år har min cyklus været som vinden blæser, og kun været “normal”, når den bliver styret at hormoner.

Da vi, som mange af jer ved, skal i gang med fertilitetsbehandling igen, og jeg skal tabe mig inden, var jeg nødt til at finde nye veje, for intet af det jeg havde gjort før, har tilsyneladende hjulpet særlig meget – og jeg må ærligt indrømme at jeg er mega træt af “halve løsninger”.

Jeg fik mens i slutningen af januar, efter 4 måneder uden – det er SÅ frustrerende, for man ved bare aldrig hvornår man har ægløsning, og det er altså alligevel relativt dyrt at bruge 1 ægløsningstest hver eneste dag i 4 måneder.

Der i slutningen af januar ændrede jeg så nogle ting, og tog et aktivt valg om at prøve noget nyt (jeg nævner ikke her hvad, da min blog ikke skal bruges til reklame – men de interesserede, må gerne sende mig en besked, så skal jeg nok fortælle).

I søndags fik jeg så mens igen, og jeg blev helt nervøs, for jeg synes godt nok det pludselig kom hurtigt efter hinanden (det er jeg jo ikke vant til 😉 ).
Men da jeg talte efter, var der gået præcis 4 uger imellem, hvilket vil sige at jeg har fået ægløsning præcis da jeg skulle.
Hvad fanden sker der for det?
– Så lidt ændringer, men SÅ store resultater i min krop.

Det kan både ses og mærkes.
– Normal cyklus.
– Mere energi.
– Gladere.
– Tabte kilo.
– Tabte cm.

Hvis jeg forsætter sådan her, er jeg meget snart klar til behandling! <3

Rigtig mange har snart hørt mig sige;
“Vi er afklaret med hvis ikke det sker”.
“Det er okay – vi har et godt liv”.
“Der er slet ikke plads til et barn i vores liv lige nu”.

Men alt det er bullshit – det er en del af den facade man er nødt til at sætte op.
En del af det man er nødt til at overbevise sig selv om, efter mere end 4års kamp.

Vi har haft mange, lange og gode snakke – det er rigtigt.
Vi har et godt liv.
Men der vil altid være plads til et barn!
Et barn vil for altid være vores største ønske! <3

– Og det håb, der for 3 måneder siden synes så lille, vokser, bare en smule, nu det ser ud til at lykkes mig, at få styr på min krop.

Jeg håber for os, og alle i samme situation, at vi snart får vores mirakel <3
– Indtil da, vil jeg rigtig gerne høre om andres mirakler – det giver nemlig håb – vil du dele dit mirakel? 🙂

De bedste hilsner
Tumle <3

Tabuet…

Det er et tabu, noget vi ikke snakker om, men alligevel noget de fleste af os kender.
Det, at vi føler en lille smule lettelse, når en vi elsker, dør.

Men hvorfor er det så noget vi ikke snakker om?
Hvis den vi elsker er meget syg, og endelig tager billetten, så er det vel okay at vi føler os en lille smule lettet?
Det er jo ikke fordi vi er lettet over at slippe af med vedkommende, men fordi at vi slipper for de bekymringer det medføre.

Og det er ok!

Dagene der går…

Har du nogensinde prøvet at dit hjerte stoppede med at slå, hver gang telefonen ringer?
Har du nogensinde været så indædt bekymret for et andet individ, så du glemmer dig selv?
Har du nogensinde prøvet at frygte at miste så voldsomt, at du har en knugende fornemmelse i maven konstant?

Hvis nej, så ved du ikke hvad det vil sige, den dag du endelig kan ånde lettet op.

Følelserne bliver erstattet med en umenneskelig sorg, men som tiden går, vil sorgen blive mindre, og du vil da mærke at alle bekymringer også har sluppet din krop – du kan begynde at leve igen.

Nej, jeg vil ikke hellere miste…

Selvfølgelig vil jeg ikke hellere miste, end at være bekymret, og måske er den følelse af lettelse, i virkeligheden bare en måde at bearbejde sorgen på – en måde at overleve på.

Men uanset hvorfor den følelse af lettelse kommer, så er det ok – den må gerne være der, og den burde aldrig være et tabu.

Lad dig selv sørge, føle lettelse, men lad vær med at føle skam.

Har du gjort hvad du kan, mens den du elsker er i live, så er det helt okay at give dig selv lov til at leve efterfølgende – uanset hvilke følelser der hjælper dig til at komme videre.

Du har kun en chance…

Vi får én enkelt chance for at leve livet – en dag er det for sent for os alle, så sørg for at leve det liv som du selv ønsker – sammen med dem du elsker.
Har du gjort hvad du kan, mens de er i live, så vil du også føle at lettelsen når de dør, er helt okay.
– Jeg er sikker på at dem vi elsker, ønsker at vi lever videre.

De bedste hilsner
Tumle <3

Yes, sådan sagde min mand til mig i går, da jeg havde fødselsdag.
“Du er ikke gammel, du er retro”.
Selv efter snart 5år er det noget af det han gør bedst, at få mig til at grine.

Min mand, min støtte…

Når jeg tænker tilbage, så er min mand på ingen måde den mand jeg drømte om, som i overhovedet ikke.
Han er en del yngre end mig, han ser ikke bad ass ud, og han er bare altid sød og stille og rolig.

Jeg tror ikke at han ved hvad han gik ind til, da vi fandt sammen.
Der havde jeg stort set lige fået min nakkeskade, og ingen af os havde troet at den skulle fylde så meget her så lang tid efter, men det gør den.
Jeg tror ikke mange havde gidet det.

Et godt eksempel er i går, hvor vi holdt fødselsdag – så må jeg lige pludselig gå ind og ligge mig, fordi smerterne simpelthen overrumpler mig.
Jeg synes det er pinligt, og jeg hader det!
Heldigvis er vores familie rigtig god til at acceptere det, og de hjælper alt det de kan.

Jeg er nemlig ikke kun heldig med min mand – jeg er også sikker på at jeg stod først da der skulle uddeles forældre og søskende, også er jeg faktisk også ret heldig med mine svigerforældre (shhh… Sig det ikke til min svigermor 😉 )..

Min mand var ikke mine drømmemand – men det er han virkelig blevet, og han er bare så hjælpsom.
I skrivende stund er han ude og hjælpe med at flytte for min bror, der har solgt sit hus, og forlader os for at tage til Færøerne :'(
– Det kommer der et indlæg om på et tidspunkt, men lige nu skal jeg lige bearbejde det, før jeg kan sætte ord på de følelser der går igennem min krop.

Nu tænker den skarpe læser nok hvorfor jeg ikke hjælper – og det er simpelthen pga. min nakke.
Jeg har været hjemme sammen med pasningshunden, der lige er blevet hentet, også sørger jeg imens for at få lidt styr på vores eget hus, arbejder lidt, og sørger for at mændene får lidt at spise og drikke 🙂

Min fødselsdag…

Min dag blev perfekt.
Der kom pasnings hund omkring kl. 11. (til de af jer der ikke ved det, så har vi noget hundepasning – se gerne vores facebookside; Stevns hundedagpleje.)

Hr. Olsen havde været på prøvepasning først, så det var helt stille og roligt at han kom, og et dejligt glædeligt gensyn hundene imellem.

Kl. 13 kom vores familie til boller og islagkage, også hyggede vi med at få taget billeder osv. frem til der skulle laves mad – lige afbrudt af at jeg var nødt til at gå ind og ligge mig lidt.
Efter maden spillede vi “Det dårlige selskab” – til de af jer der ikke kender det, så kan det virkelig anbefales, hold kæft, det er sjovt 😀

Det var simpelthen så hyggeligt, og jeg elsker når vi alle er samlet <3

Billede taget og redigeret af mig – se gerne mere af mit arbejde på facebooksiden; T.RefstrupFoto

Hvad vil jeg med dette indlæg??

Engenligt vil jeg blot frem til at man nogen gange skal give folk en chance – ved første øjekast er de måske ikke det du drømmer om, men de kan ende med at fuldende dit liv, på en måde du ikke troede var muligt for nogen.

Hvad med jer? Er i sammen med en der passer ind i jeres “boks”, eller endte i med en som alligevel er endt med at være drømmemanden? <3

De bedste hilsner
Tumle <3

Jeg er syg med den der “fantastiske” halsvirus der er i omløb pt., hvilket gør at jeg doper mig selv med hostesaft, og panodiler, og de sidste mange dage har jeg haft et kæmpe underskud på energi kontoen.
– Nu ville jeg rigtig gerne sige at det er derfor det har føltes som om min mand og jeg er gledet fra hinanden, men det har ikke en skid med det at gøre.

Der er én grund til at vi begge har haft den følelse – at vi ikke har forstået at gribe øjeblikket.
Har den ene af os prøvet at være sød og kærlig, har den anden afvist, og omvendt.

Men det er ikke kun hinanden vi har glemt – vores dyr har faktisk også været lidt af nogle pestilenser, og hverdagsting et helvede.

Mit underskud på energi kontoen er der stadig, og jeg hoster som en gal sæl (kan du forestille dig lyden??).
Oveni har jeg min “kære” nakkeskade, og der skal ikke et geni til at regne ud at den skaber sig helt vildt, når jeg hoster så meget.

Kristian er altid sent hjemme, og i dag var ingen undtagelse, men det havde for en gangs skyld lykkedes mig at lave lidt let mad til os, og tændt et par stearinlys (og ja, det er altså store sager med denne her halsvirus).
Da vi havde spist, smed jeg mig med det samme på sofaen, for der var min energi bare opbrugt, og imens fik Kristian ryddet af bordet, og smidt i opvaskeren – også skete det magiske, han satte musik på, vores blik fangede hinandens, og han satte sig over ved mig, og nussede mig stille i håret, mens vores blik blot blev fastholdt i hinandens øjne.
– Lige dér, i dette sekund greb vi øjeblikket, og vi lå/sad længe bare og stirrede på hinanden.
Hundene kom og puttede, og alt stress, sygdom, smerter osv blev glemt for en stund.

Lige der gik det op for mig at vi ikke er gledet fra hinanden, vi har simpelthen bare ladet hverdagen komme imellem os, og der er kun 2 der kan rette op på det: OS!

Desværre fik jeg et hosteanfald, og hyggen stoppede, men det er ligemeget – vi fik det øjeblik, som vi begge har længtes efter.
Det øjeblik hvor man bare VED at man valgte den rigtige partner.
Ja, hverdagen kom imellem os, men lige der fandt vi hinanden igen, og vi er helt enige om at vi skal have flere af de stunder.
– De vil højst sandsynligt ikke blive ligeså magiske, som i dag, men de vil være gode for os.

Så mit råd er, prøv at sluk fjernsynet, gør det hyggeligt, hør noget stille musik, og bare forsvind væk i hinandens øjne – jeg lover jer, I vil ikke fortryde det.

Dette billede er virkelig ikke et jeg som fotograf er stolt af – men det betyder alverden, fordi jeg fangede min skønne vuf, der også bare nød den ro og kærlighed vi var omgivet af <3

Husk jer selv og hinanden – det er stjernestunderne I husker senere hen, ikke om I lige fik støvsuget hver dag.

De bedste hilsner
Tumle

Fangede overskriften? Ønsker du lige at se hvem jeg dog skriver så grimt til?
Overvejer du hvordan jeg kan være SÅ dårligt opdraget, så jeg vælger at skrive sådan til et andet menneske – også endda offenligt?
Måske endda et menneske jeg ikke kender?

Jeg sad i dag og lavede overspringshandlinger (jep – indrømmet! :p ), og kiggede lidt rundt på ekstra bladets facebookside – her støder jeg så på en heftig debat, hvor VOKSNE mennesker er uenige.
– Bevares, vi kan ikke være enige om alting, og det er hverken første eller sidste gang det vil ske, og gudskelov for det – hvis folk så kunne finde ud af at skrive ORDENLIGT!

Er voksne mennesker i dag virkelig blevet så dårlige til at debattere, så de er nødt til at synke ned på børnehave niveau?
– Det værste er næsten at der sidder nok 20 voksne mennesker, der er uenige med et enkelt menneske – og de vælger fanme allesammen at stå sammen MOD denne ene, med det ene skældsord efter det andet.

Mobning er fanme ikke okay, bare fordi der sidder 19 andre, og mener det samme som dig.
– Mobning er ikke okay, bare fordi din kommentar får 19 likes.
MOBNING ER ALDRIG OKAY!!!! Heller ikke på facebook!

Måske er det ikke jeres mening at det skulle ende i mobning (det vælger jeg i hvert fald at tro og håbe på), men ikke desto mindre, så er det altså det det er, når I på den måde går sammen, og giver hinanden ret i hvor uintelligent og dum et andet menneske er.

Fair nok at I ikke er enige, men så kan I vel ytre jer på en voksen og saglig måde, og føler I at det er som at slå i en pude, så scroll dog videre, i stedet for at hoppe med på mobbe-vognen.
Og ja, kommentaren “Knyt kæften, din sure fisse” optrådte i den debat, og jeg er virkelig målløs over at et voksent menneske, i sin vildeste fantasi kan finde på at snakke sådan til et andet menneske.

Tag jer sammen, bliv voksne, og lær at debattere ordenligt – ellers så vil jeg lige for en god ordens skyld fortælle at vi her i landet har ytringsfrihed, ikke ytringspligt, og jeg er helt sikker på at de fleste af os faktisk har lært af vores forældre, at hvis vi ikke har noget pænt at sige, så skal vi tie stille.
– Prøv det engang, det gør faktisk slet ikke ondt bare at ryste på hovedet, og scrolle videre.

Kan i allesammen have en dejlig onsdag aften.

De bedste hilsner
Tumle <3