PCOS, og pludselig normal cyklus.. WHAT! :o

Ja, den er god nok – i 16år har min cyklus været som vinden blæser, og kun været “normal”, når den bliver styret at hormoner.

Da vi, som mange af jer ved, skal i gang med fertilitetsbehandling igen, og jeg skal tabe mig inden, var jeg nødt til at finde nye veje, for intet af det jeg havde gjort før, har tilsyneladende hjulpet særlig meget – og jeg må ærligt indrømme at jeg er mega træt af “halve løsninger”.

Jeg fik mens i slutningen af januar, efter 4 måneder uden – det er SÅ frustrerende, for man ved bare aldrig hvornår man har ægløsning, og det er altså alligevel relativt dyrt at bruge 1 ægløsningstest hver eneste dag i 4 måneder.

Der i slutningen af januar ændrede jeg så nogle ting, og tog et aktivt valg om at prøve noget nyt (jeg nævner ikke her hvad, da min blog ikke skal bruges til reklame – men de interesserede, må gerne sende mig en besked, så skal jeg nok fortælle).

I søndags fik jeg så mens igen, og jeg blev helt nervøs, for jeg synes godt nok det pludselig kom hurtigt efter hinanden (det er jeg jo ikke vant til 😉 ).
Men da jeg talte efter, var der gået præcis 4 uger imellem, hvilket vil sige at jeg har fået ægløsning præcis da jeg skulle.
Hvad fanden sker der for det?
– Så lidt ændringer, men SÅ store resultater i min krop.

Det kan både ses og mærkes.
– Normal cyklus.
– Mere energi.
– Gladere.
– Tabte kilo.
– Tabte cm.

Hvis jeg forsætter sådan her, er jeg meget snart klar til behandling! <3

Rigtig mange har snart hørt mig sige;
“Vi er afklaret med hvis ikke det sker”.
“Det er okay – vi har et godt liv”.
“Der er slet ikke plads til et barn i vores liv lige nu”.

Men alt det er bullshit – det er en del af den facade man er nødt til at sætte op.
En del af det man er nødt til at overbevise sig selv om, efter mere end 4års kamp.

liar

Vi har haft mange, lange og gode snakke – det er rigtigt.
Vi har et godt liv.
Men der vil altid være plads til et barn!
Et barn vil for altid være vores største ønske! <3

– Og det håb, der for 3 måneder siden synes så lille, vokser, bare en smule, nu det ser ud til at lykkes mig, at få styr på min krop.

quit

Jeg håber for os, og alle i samme situation, at vi snart får vores mirakel <3
– Indtil da, vil jeg rigtig gerne høre om andres mirakler – det giver nemlig håb – vil du dele dit mirakel? 🙂

De bedste hilsner
Tumle <3

Lad os snuppe nogle yndlingsopskrifter…

Aftensmad – når det skal være let.

Som i så mange andre familier, der har vi også dage, hvor overskuddet til at lave mad simpelthen ikke er der – og derfor får i her den absolut nemmeste og hurtigste ret, som virkelig gør at der ingen undskyldninger er 😉

Det gode ved dette er at der også nemt kan laves en stor portion, hvilket vil sige der kan fryses noget ned til endnu mere pressede dage, eller der kan være rester til i morgen.

Det er måske ikke den mest sindsoprivende ret, men det smager dejligt 🙂

Kødsovs, blomkålsris, og grønne bønner.

  • Lav kødsovsen som du ønsker, dog med masser af grøntsager – du kan fx få hakket spinat i terninger på frost i rema1000, og de er geniale lige at putte i 🙂
    koedsovs
  • Put salt på bønnerne, kog vand, hæld over og lad dem stå, mens du koger endnu en kande vand.
    boenner
  • Hæld det kogende vand over blomkålsrisene (som også kan købes i rema1000).
    blomka%cc%8alsris
  • Hæld vandet fra bønnerne, og vupti – der er mad 😉  – husk lidt revet ost over maden når du har hældt det op på din tallerken 😉

 

Det behøver ikke være svært.

Jeg har tit gjort den fejl at, når jeg skal leve sundt, så er det altid alle mulige retter der tager en krig at lave – og jeg ved bare fra mig selv at det ikke fungerer for mig.
Nogen gange skal det bare være så nemt som muligt, og det her er i hvert fald en oplagt mulighed – især fordi kødsovsen kan laves på mange forskellige måder, og bønnerne kan skiftes ud med andre grøntsager 🙂

De bedste hilsner
Tumle <3

Du skal tabe dig, for at kunne komme i behandling….

Den tror jeg rigtig mange der er i forbindelse med fertilitetsbehandling, har hørt.
Og med god grund.. Det betvivler jeg slet ikke..

Og det lyder så nemt… “Bare lige 10kg” – Det kan jeg da sagtens klare…

Faktum er bare, at rigtig mange overvægtige mennesker, spiser med sine følelser – og er der noget vi alle ved, så er det, at følelserne er helt ude at skide, når den sk*de ønske baby, bare ikke gider at slå rødder i vores maver.
– Så hvad sker der? – Vi trøstespiser, og hvad sker så i hvert fald ikke? – Et vægttab.
Det er jo sådan ren logik.

Men HVORFOR trøstespiser vi? Forklaringen er rent faktisk ganske simpel;
Vi mennesker har et overlevelsesinstinkt, der gør at vi altid vil søge mod nydelse, og undgå smerte, så alt hvad der hjælper os til at overleve, vil selvsagt give os en form for nydelse, og mad er jo ret essentielt for vores overlevelse, og giver derfor de fleste af os postive følelser, og en grad af nydelse.

Det er rigtig nemt bare at sige at en person der trøstespiser, skal stoppe, men faktum er at trøstespisningen hjælper os til at rumme en smerte, som vi i tiden ikke selv kan rumme.
– Det vil sige at det i virkeligheden slet ikke er trøstespisningen der er problemet, men os selv – det er OS der er fjenden.

Jeg har undersøgt nettet bredt, og har rent faktisk fundet en artikel omkring trøstespisning, som jeg synes du bør læse, den finder du HER! 🙂

Jeg er selv i en proces lige nu – en proces, hvor jeg bearbejder følelserne omkring det hele.
Vi har været i gang i over 3år, og har nu holdt over 1års pause, efter en graviditet der gik til grunde.
Mange er ikke enige i, at vi gjorde det rigtige ved at holde pause, og det gjorde vi måske heller ikke – men det har været det rigtige for os, både som individer, men så sandelig også som par.

Vi vil ikke om 5år kigge tilbage, og se at vi “spildte” vores liv på kun at fokusere på fertilitetsbehandling, for lad os være ærlige – det er det der er i fokus, mens vi gennemgår det.

Men det er OS! Det var hvad VI havde brug for – hvad i har brug for? Lyt til jer selv, tal sammen – og for guds skyld, vær ærlige, og husk hinanden <3

De bedste hilsner
– Tumle <3

Om vægttab, og det at skulle til fødselsdag….

I lørdags var vi inviteret til min nieces fødselsdag, med alt hvad dertil høre…
Det vil sige hvide boller, lagkage, sammenkogt med hvide ris, og en helvedes masse sodavand..

Som i kan læse i mit blog indlæg her! , så er jeg kommet min sukkertrang til livs, ved hjælp af C9, hvilket er utrolig dejligt, men jeg ved også at det er ét forkert skridt, også er jeg tilbage i sukkertrangen igen, og den kamp har jeg ikke lyst til at kæmpe igen.

Derfor gik jeg fredag i køkkenet, og bagte sunde boller, en LCHF kage, og kogte brune ris og bønner til aftensmaden (opskrifter og hjemmesider til sidst i dette indlæg).

Lørdagen forløb lige som den skulle, jeg rørte intet af “det forbudte”, og jeg drak udelukkende vand – hold kæft hvor var det en kæmpe sejr, og jeg er endelig ved at lære at en sund livsstil, handler om planlægning.

Jeg er simpelthen nødt til at tænke fremad, og se hvor jeg kan komme i problemer med hensyn til kosten, også forebygge det.

Min absolut favorit side, når det kommer til LCHF opskrifter, er www.madbanditten.dk
Den er virkelig et besøg værd – det var også herinde jeg fandt opskriften på kagen jeg havde med.
Det fede er, at den er så intens i smagen, så jeg kunne ikke spise særlig meget af den, og der er stadig masser tilbage i køleskabet :p
Selve opskriften finder i her! :p

Bollerne kan jeg ikke huske hvor jeg har opskriften fra, men det smager de ikke dårligere af 😉 ..

Boller

2 dl solsikkekerner
2 store revede gulerødder
50g gær
8 dl vand
1 tsk salt
1,4kg grahamsmel

Rør gæren ud i vandet, og tilsæt gulerødder, solsikkekerner og salt.
Ælt melen i lidt efter lidt.
Skal hæve tildækket i 30 min.
Formes herefter til boller, pensles med mælk, og drysses med solsikkekerner.
Skal herefter have 25-30 min i ovnen, på 210 grader.

Prøv dem, de er virkelig gode :p

De bedste hilsner
Tumle <3

Så nåede jeg dag 9, på C9.

Og jeg klarede den fanme 😀 …

Der har været dage der var sværere end andre, men alt i alt, er C9 faktisk ret let at have med at gøre… Er den pengene, og kampen værd?
Tjah, det er jo kun op til dig selv at bedømme, men læs med her, om de sidste dage, af min 9 dages rejse 🙂

Dag 6, du kan læse om starten af denne dag, her! 🙂
Vi skulle jo, som skrevet, spise frokost hos en kammerat, og jeg havde derfor byttet om, så jeg fik min middagsshake til aften..
Det skulle jeg ALDRIG have gjort – maden til frokost var mega lækker, men at undvære min aftensmad, det var ikke et hit!
Jeg kunne slet ikke styre min sult, og jeg endte med at fylde i mig det meste af aftenen…
Men men men… Det var gode ting jeg fyldte i mig..
Agurk, gulerødder, tomater og æbler – og til sidst stoppede ædeflippet da :p …

Dag 7;
Fuck.. Først gæster til frokost, og derefter gæster til aftensmad.. What to do???
Derudover er der lige en nattevagt også…
Jeg valgte at lave jordbær med vanilleshake til frokost, som jeg kunne spise sammen med de andre..
Monster lækkert altså :p ..
Også fik jeg den ultimativt lækreste kalvecuvette til aftensmad :p ..
Til natten havde jeg gemt en af mine shakes, og det fungerede bare 🙂 ..

Dag 8;
Alt for travl dag, uden søvn…
Vi skulle hjem til en veninde og øve brudevals, og hun havde været så sød af købe ind til frokost, og hold kæft, hvor jeg dog følte mig som en lort, da jeg sagde at jeg ikke måtte spise 🙁 ..
Men hun var så sød at sørger for agurk, tomat og peberfrugt til mig, så jeg kunne sidde og spise sammen med de andre, uden at synde – og for helvede hvor var jeg stolt!
Igen skulle jeg på nattevagt, og havde derfor gemt endnu en shake 🙂

Dag 9, og VEJE + MÅLE DAG 😀
Vægten siger minus 4,2kg og jeg har smidt 14 cm 😀 😀 😀
I dag skulle jeg også spise frokost, hvilket var lidt mærkeligt, og jeg var faktisk tæt på at glemme det..
Men det blev til rugbrød med torskerog, og 1/2 agurk :p ..

Udover et overraskende flot vægttab, så har C9 også givet mig andet…

  • Jeg har lært at kontrollere min sult, og tænke mig om, inden jeg bare spiser.
  • Min sukkertrang er væk.
  • Jeg har mere energi.
  • Jeg er i bedre humør.
  • Jeg har lært at spise mindre portioner.
  • Jeg har lært at tælle kalorier.

Jeg er super glad for at jeg har gjort det her, og det har været fantastisk at have Irene bag mig.
Du kan finde hendes hjemmeside herog hendes facebookside her 🙂

Og ja, C9 er dyrt, men det ER alle pengene værd.. Og virker det ikke, kan man få alle pengene retur…
Win-win 😀 ..

Tak for i fulgte med, og gør jer selv den tjeneste, at tage 9 dage på C9.

De bedste hilsner
Tumle <3