Når døden bliver en lettelse...

PCOS, og pludselig normal cyklus.. WHAT! :o

Ja, den er god nok – i 16år har min cyklus været som vinden blæser, og kun været “normal”, når den bliver styret at hormoner.

Da vi, som mange af jer ved, skal i gang med fertilitetsbehandling igen, og jeg skal tabe mig inden, var jeg nødt til at finde nye veje, for intet af det jeg havde gjort før, har tilsyneladende hjulpet særlig meget – og jeg må ærligt indrømme at jeg er mega træt af “halve løsninger”.

Jeg fik mens i slutningen af januar, efter 4 måneder uden – det er SÅ frustrerende, for man ved bare aldrig hvornår man har ægløsning, og det er altså alligevel relativt dyrt at bruge 1 ægløsningstest hver eneste dag i 4 måneder.

Der i slutningen af januar ændrede jeg så nogle ting, og tog et aktivt valg om at prøve noget nyt (jeg nævner ikke her hvad, da min blog ikke skal bruges til reklame – men de interesserede, må gerne sende mig en besked, så skal jeg nok fortælle).

I søndags fik jeg så mens igen, og jeg blev helt nervøs, for jeg synes godt nok det pludselig kom hurtigt efter hinanden (det er jeg jo ikke vant til 😉 ).
Men da jeg talte efter, var der gået præcis 4 uger imellem, hvilket vil sige at jeg har fået ægløsning præcis da jeg skulle.
Hvad fanden sker der for det?
– Så lidt ændringer, men SÅ store resultater i min krop.

Det kan både ses og mærkes.
– Normal cyklus.
– Mere energi.
– Gladere.
– Tabte kilo.
– Tabte cm.

Hvis jeg forsætter sådan her, er jeg meget snart klar til behandling! <3

Rigtig mange har snart hørt mig sige;
“Vi er afklaret med hvis ikke det sker”.
“Det er okay – vi har et godt liv”.
“Der er slet ikke plads til et barn i vores liv lige nu”.

Men alt det er bullshit – det er en del af den facade man er nødt til at sætte op.
En del af det man er nødt til at overbevise sig selv om, efter mere end 4års kamp.

liar

Vi har haft mange, lange og gode snakke – det er rigtigt.
Vi har et godt liv.
Men der vil altid være plads til et barn!
Et barn vil for altid være vores største ønske! <3

– Og det håb, der for 3 måneder siden synes så lille, vokser, bare en smule, nu det ser ud til at lykkes mig, at få styr på min krop.

quit

Jeg håber for os, og alle i samme situation, at vi snart får vores mirakel <3
– Indtil da, vil jeg rigtig gerne høre om andres mirakler – det giver nemlig håb – vil du dele dit mirakel? 🙂

De bedste hilsner
Tumle <3

1 kommentar

  • Tina povlsen

    Jeg kender det forløb alt for godt, vi måtte kæmpe i 5 år inden vi fik nummer to, Vi var igennem 5 forsøg og ind imellem dem, var jeg hen og få fjerne sammenfiltninger i min æggeledere..
    Da jeg fik vores første søn med aks, og det var skyld i at der ikke var åben for, så det kunne blive befrugte. 👎.
    Så i 2006 kom vores Jonas ❤️..

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når døden bliver en lettelse...