PCOS, og pludselig normal cyklus.. WHAT! :o

Ja, den er god nok – i 16år har min cyklus været som vinden blæser, og kun været “normal”, når den bliver styret at hormoner.

Da vi, som mange af jer ved, skal i gang med fertilitetsbehandling igen, og jeg skal tabe mig inden, var jeg nødt til at finde nye veje, for intet af det jeg havde gjort før, har tilsyneladende hjulpet særlig meget – og jeg må ærligt indrømme at jeg er mega træt af “halve løsninger”.

Jeg fik mens i slutningen af januar, efter 4 måneder uden – det er SÅ frustrerende, for man ved bare aldrig hvornår man har ægløsning, og det er altså alligevel relativt dyrt at bruge 1 ægløsningstest hver eneste dag i 4 måneder.

Der i slutningen af januar ændrede jeg så nogle ting, og tog et aktivt valg om at prøve noget nyt (jeg nævner ikke her hvad, da min blog ikke skal bruges til reklame – men de interesserede, må gerne sende mig en besked, så skal jeg nok fortælle).

I søndags fik jeg så mens igen, og jeg blev helt nervøs, for jeg synes godt nok det pludselig kom hurtigt efter hinanden (det er jeg jo ikke vant til 😉 ).
Men da jeg talte efter, var der gået præcis 4 uger imellem, hvilket vil sige at jeg har fået ægløsning præcis da jeg skulle.
Hvad fanden sker der for det?
– Så lidt ændringer, men SÅ store resultater i min krop.

Det kan både ses og mærkes.
– Normal cyklus.
– Mere energi.
– Gladere.
– Tabte kilo.
– Tabte cm.

Hvis jeg forsætter sådan her, er jeg meget snart klar til behandling! <3

Rigtig mange har snart hørt mig sige;
“Vi er afklaret med hvis ikke det sker”.
“Det er okay – vi har et godt liv”.
“Der er slet ikke plads til et barn i vores liv lige nu”.

Men alt det er bullshit – det er en del af den facade man er nødt til at sætte op.
En del af det man er nødt til at overbevise sig selv om, efter mere end 4års kamp.

liar

Vi har haft mange, lange og gode snakke – det er rigtigt.
Vi har et godt liv.
Men der vil altid være plads til et barn!
Et barn vil for altid være vores største ønske! <3

– Og det håb, der for 3 måneder siden synes så lille, vokser, bare en smule, nu det ser ud til at lykkes mig, at få styr på min krop.

quit

Jeg håber for os, og alle i samme situation, at vi snart får vores mirakel <3
– Indtil da, vil jeg rigtig gerne høre om andres mirakler – det giver nemlig håb – vil du dele dit mirakel? 🙂

De bedste hilsner
Tumle <3

Når døden bliver en lettelse…

Tabuet…

Det er et tabu, noget vi ikke snakker om, men alligevel noget de fleste af os kender.
Det, at vi føler en lille smule lettelse, når en vi elsker, dør.

Men hvorfor er det så noget vi ikke snakker om?
Hvis den vi elsker er meget syg, og endelig tager billetten, så er det vel okay at vi føler os en lille smule lettet?
Det er jo ikke fordi vi er lettet over at slippe af med vedkommende, men fordi at vi slipper for de bekymringer det medføre.

Og det er ok!

Dagene der går…

Har du nogensinde prøvet at dit hjerte stoppede med at slå, hver gang telefonen ringer?
Har du nogensinde været så indædt bekymret for et andet individ, så du glemmer dig selv?
Har du nogensinde prøvet at frygte at miste så voldsomt, at du har en knugende fornemmelse i maven konstant?

Hvis nej, så ved du ikke hvad det vil sige, den dag du endelig kan ånde lettet op.

Følelserne bliver erstattet med en umenneskelig sorg, men som tiden går, vil sorgen blive mindre, og du vil da mærke at alle bekymringer også har sluppet din krop – du kan begynde at leve igen.

blogdoed

Nej, jeg vil ikke hellere miste…

Selvfølgelig vil jeg ikke hellere miste, end at være bekymret, og måske er den følelse af lettelse, i virkeligheden bare en måde at bearbejde sorgen på – en måde at overleve på.

Men uanset hvorfor den følelse af lettelse kommer, så er det ok – den må gerne være der, og den burde aldrig være et tabu.

Lad dig selv sørge, føle lettelse, men lad vær med at føle skam.

Har du gjort hvad du kan, mens den du elsker er i live, så er det helt okay at give dig selv lov til at leve efterfølgende – uanset hvilke følelser der hjælper dig til at komme videre.

Du har kun en chance…

Vi får én enkelt chance for at leve livet – en dag er det for sent for os alle, så sørg for at leve det liv som du selv ønsker – sammen med dem du elsker.
Har du gjort hvad du kan, mens de er i live, så vil du også føle at lettelsen når de dør, er helt okay.
– Jeg er sikker på at dem vi elsker, ønsker at vi lever videre.

De bedste hilsner
Tumle <3

Når fremtidsplanerne skræmmer en selv…

Jeg har en drøm…

En rigtig stor drøm!
Men den drøm kræver penge, hårdt arbejde og gåpåmod.
Har jeg nok af det hele??

Den dag verden ændrede sig…

Det var selvsagt den dag jeg kørte galt, den dag jeg gik fra at have et godt liv, et lyst sind, og et godt helbred.
Den gang vidste jeg ikke hvor heldig jeg rent faktisk var, jeg satte ikke pris på de her ting.
Jo, mit sind, efter at være kommet igennem stress og 3 depressioner, satte jeg stor pris på et lyst sind.

Men hvorfor er det at vi første opdager hvad de ting betyder, når vi ikke har dem mere?

Jeg vidste ikke hvor heldig jeg var, at jeg hver dag vågnede uden smerter.
– Jeg satte ikke pris på ikke at have hovedpine.

Hvorfor ikke?
– Fordi jeg aldrig havde prøvet et liv med kroniske smerter før.
Jeg havde aldrig prøvet at vågne hver dag med hovedpine – hvordan kan man være taknemmelig, når man ikke kender til andet?

Den dag i dag ville jeg ønske jeg havde sat pris på det, og nydt det – men det eneste jeg kan gøre nu, er at nyde de gode dage jeg trods alt har.

Med gode dage mener jeg ikke dage uden smerter og hovedpine, for de dage findes ikke.
– Men dage hvor det er til at holde ud.

Drømmene forsvandt…

Den dag da et liv uden smerter forsvandt, tog det mine drømme med sig.
Nu handlede det ikke længere om hvad jeg drømte om at uddanne mig som, og arbejde som, det handlede udelukkende om hvad jeg kunne holde til, og hvordan jeg kunne være længe nok på arbejdsmarkedet.

De sidste 5år har budt på daglige smerter, og et stort arbejde med mit mindset.

Jeg har skulle acceptere at der er ting jeg ikke kan.

Hesten står fx på fuldpas, selvom jeg helst vil passe ham selv, men faktum er bare at det kommer jeg aldrig til.
Drømmen om et lille landsted med hesten hjemme, bliver heller ikke en realitet.

Det vigtigste for mig har dog ikke været at acceptere hvad jeg IKKE kan, men at finde frem til de ting jeg kan.
Og selvom kroppen siger fra overfor en masse arbejde, så er der dog ting jeg stadig kan holde til, og nogle ting har jeg drømt om, allerede inden jeg kom til skade – jeg har bare aldrig turde tage springet, da det mest fornuftige var at følge strømmen.

Penge, hårdt arbejde og gåpåmod…

Tjah, vi er ikke millionære, men jeg er en fighter, og når jeg har sat mig noget for, skal jeg nok gennemføre det – det kender jeg mig selv godt nok til at vide.
Nu skal jeg blot have det hele til at falde i hak, også kan jeg forhåbentlig snart fortælle jer om de nye spændende planer jeg har, men i må væbne jer med tålmodighed lidt endnu – beklager 😉

Jeg er i hvert fald klar til at arbejde hårdt, for at mine drømme skal gå i opfyldelse – også selvom det lige nu skræmmer livet af mig <3

dsc_8678

Billede taget og redigeret af mig – se gerne mere af mit arbejde på; T.RefstrupFoto

Tør du at drømme stort, og gå efter det du drømmer om?

De bedste hilsner
Tumle <3

Du er ikke gammel, du er retro…

Yes, sådan sagde min mand til mig i går, da jeg havde fødselsdag.
“Du er ikke gammel, du er retro”.
Selv efter snart 5år er det noget af det han gør bedst, at få mig til at grine.

Min mand, min støtte…

Når jeg tænker tilbage, så er min mand på ingen måde den mand jeg drømte om, som i overhovedet ikke.
Han er en del yngre end mig, han ser ikke bad ass ud, og han er bare altid sød og stille og rolig.

Jeg tror ikke at han ved hvad han gik ind til, da vi fandt sammen.
Der havde jeg stort set lige fået min nakkeskade, og ingen af os havde troet at den skulle fylde så meget her så lang tid efter, men det gør den.
Jeg tror ikke mange havde gidet det.

Et godt eksempel er i går, hvor vi holdt fødselsdag – så må jeg lige pludselig gå ind og ligge mig, fordi smerterne simpelthen overrumpler mig.
Jeg synes det er pinligt, og jeg hader det!
Heldigvis er vores familie rigtig god til at acceptere det, og de hjælper alt det de kan.

Jeg er nemlig ikke kun heldig med min mand – jeg er også sikker på at jeg stod først da der skulle uddeles forældre og søskende, også er jeg faktisk også ret heldig med mine svigerforældre (shhh… Sig det ikke til min svigermor 😉 )..

Min mand var ikke mine drømmemand – men det er han virkelig blevet, og han er bare så hjælpsom.
I skrivende stund er han ude og hjælpe med at flytte for min bror, der har solgt sit hus, og forlader os for at tage til Færøerne :'(
– Det kommer der et indlæg om på et tidspunkt, men lige nu skal jeg lige bearbejde det, før jeg kan sætte ord på de følelser der går igennem min krop.

Nu tænker den skarpe læser nok hvorfor jeg ikke hjælper – og det er simpelthen pga. min nakke.
Jeg har været hjemme sammen med pasningshunden, der lige er blevet hentet, også sørger jeg imens for at få lidt styr på vores eget hus, arbejder lidt, og sørger for at mændene får lidt at spise og drikke 🙂

Min fødselsdag…

Min dag blev perfekt.
Der kom pasnings hund omkring kl. 11. (til de af jer der ikke ved det, så har vi noget hundepasning – se gerne vores facebookside; Stevns hundedagpleje.)

Hr. Olsen havde været på prøvepasning først, så det var helt stille og roligt at han kom, og et dejligt glædeligt gensyn hundene imellem.

Kl. 13 kom vores familie til boller og islagkage, også hyggede vi med at få taget billeder osv. frem til der skulle laves mad – lige afbrudt af at jeg var nødt til at gå ind og ligge mig lidt.
Efter maden spillede vi “Det dårlige selskab” – til de af jer der ikke kender det, så kan det virkelig anbefales, hold kæft, det er sjovt 😀

Det var simpelthen så hyggeligt, og jeg elsker når vi alle er samlet <3

dsc_6344

Billede taget og redigeret af mig – se gerne mere af mit arbejde på facebooksiden; T.RefstrupFoto

Hvad vil jeg med dette indlæg??

Engenligt vil jeg blot frem til at man nogen gange skal give folk en chance – ved første øjekast er de måske ikke det du drømmer om, men de kan ende med at fuldende dit liv, på en måde du ikke troede var muligt for nogen.

Hvad med jer? Er i sammen med en der passer ind i jeres “boks”, eller endte i med en som alligevel er endt med at være drømmemanden? <3

De bedste hilsner
Tumle <3

The heart knows a thousand ways to speak…

Når man ikke kan finde løsningen…

I morgen d. 10. februar har jeg fødselsdag, og jeg fik givet mig selv den bedste fødselsdagsgave – jeg havde bestilt tid til en omgang kranio sakral terapi, samt telepati til Logan.

Jeg var helt enormt spændt på især telepatien, for jeg følte der var nogle ting jeg rigtig gerne ville have svar på.

Personligt føler jeg at jeg gør rigtig meget for at lytte til Logan & hans behov, men jeg følte alligevel at vi havde nogle gnidninger jeg ikke rigtig kunne finde en løsning på.

Malue kom ud, og begyndte stille og roligt, og her kommer en fortælling om det der kom ud af det, fortalt med Logans/Malues ord.

Telepatien…

Logan fortæller at han er ung af sind, men samtidig er han klog og udspekuleret, også mangler han læring.
Han kan ikke finde grænsen i forhold til mit personlige rum, og han føler ikke at jeg viser ham den – det har han brug for, for ellers er det han bare vader ind i mig, for han ved ikke hvor min grænse er.

Han har brug for struktur, og faste ramme.

Jeg må godt sige nej til ham, og jeg må godt skælde ud – men det skal være retfærdigt, og skideballen skal være kort, også skal min energi vende igen, for han bliver ked af det, hvis man er for hård, eller han føler sig uretfærdigt behandlet, og bliver så usikker.
Han ser sig selv som en sart sjæl, men fortæller også at han ikke kan finde ud af at vise at han bliver ked af det, så i stedet for viser han det ved at være fornærmet, og irriterende, og ser faktisk sig selv lidt som en bølle.
Logan har ikke lyst til at være på tværs, men han kender ikke andre handlemønstre, så det skal jeg lære ham.

Logan beskriver sig selv som en sensitiv, men glad dreng, med en stærk krop, og han er meget selvsikker.
Han har dog brug for en leder, da han ellers bliver usikker.

Logans tanker kører enormt stærkt, og han har brug for at blive mentalt stimuleret.
Han gider ikke sandkasse ridning, men vil lave noget sjovt, som fx TREC, han synes dog også at tur er spændende – men lige nu er han mentalt understimuleret, også er det at han begynder at gå og småbide, og finder på sit eget sjov – han mener selv det er fordi han er for klog. og hvis han keder sig, bliver han simpelthen ukoncentreret under håndtering.

Logan fortæller at han elsker mig, og han synes vi er et godt match, for jeg kan rumme ham – jeg skal bare lære at være konsekvent.
Han fortæller at han dog er bekymret for mig, da jeg ikke er ligeså afbalanceret som jeg plejer at være, og han glæder sig til jeg bliver mig selv igen.

Logan ser sig selv som et legebarn, der skaber sjov og ballade, men han ved også godt at de andre heste synes han kan være en pestilens.
Hans drømme opstaldningssted er et lidt større sted i løsdrift, med flere faciliteter og muligheder – men han vil have en legekammerat.

Logan ved at han er charmerende og smuk, og han gør meget klart at han ikke gider dressur stævner, men han vil rigtig gerne på fx dyrskue, hvor han kan blive vist frem – han føler sig overlegen.

Logan ved godt at han har været igennem mange ejere, og han mener selv at det er fordi folk bliver bange for ham – han mener dog ikke det er hans skyld.
Han har i hvert fald ikke tænkt sig at ændre sig, men bliver han for meget, mener han blot at man må ignorere ham, eller sige klart “NEJ”.

Logan trives fint, men kan keder sig, og har brug for at skulle tænke sig om.
Han føler meget på min energi – og det kunne være noget vi skal arbejde videre med, og udnytte.

Hvis ikke han bliver udfordret, og vi har en klar plan, så bliver han utålmodig.
Logan ved godt at han kræver meget, og at jeg skal være på hele tiden når jeg er der, og at det kan dræne mig for energi.
Når han ikke føler jeg er til stede, så er det han bider, for at vække mig.

Logan ønsker på ingen måde en part, men synes det er hyggeligt når mine niecer er med – det skal dog ikke blive en hverdags ting, da han føler han skal ligge låg på sig selv, for at passe på dem, og det kan han kun i en vis periode.

Når Logan skal deltage i heste faciliteret coaching synes han det er ok, han ved han er god til det, men det er ikke noget han ønsker der skal ske for tit, da han så synes det bliver kedeligt.
Grunden til at han ikke vil deltage når det er mig der får det, er fordi han ikke mener det er nødvendigt med en tredjepart, for han mener vi har den kontakt hver gang vi er sammen.

Logan gør til sidst opmærksom på nogle spændinger i hans krop, som efterfølgende blev løsnet med KST behandling.

dsc_6828

En skøn sommeraften, foreviget af mig – se mere af mit arbejde på facebooksiden; T.RefstrupFoto

Kan jeg så nikke genkendende til det der blev fortalt?…

Jeg fik nogle “aha-oplevelser”, men alt i alt, kunne jeg virkelig godt kende Logan i det Malue fortalte, og meget af det hun sagde, er også det jeg selv har læst i ham.
Min skepsis blev gjort til skamme, og jeg er slet ikke i tvivl om at Malue kan noget med den kommunikation!

Hvad så nu?…

Nu skal jeg vurdere hvad retning vi skal i, og hvad der skal ske fra nu.

Hvordan får jeg vendt hverdagen, så Logan bliver udfordret som han har brug for?

Det bliver udfordrende, men det bliver også virkelig spændende at bevæge os ud på en ny vej… Sammen!

Derudover er jeg blevet kontaktet af en telepatør der efter at have fulgt min facebookside, mener jeg selv kan telepatere, og hun har nu tilbudt at hjælpe mig med at åbne op for den kanal der er, så jeg bliver åben for det – vi skal mødes første gang på onsdag, og selvom jeg glæder mig helt enormt, må jeg også indrømme at det er en lidt skræmmende sti at bevæge sig ind på.

Har du erfaring med telepati, både hvis det er noget du kan, eller noget du har oplevet, så hører jeg rigtig gerne din historie.

De bedste hilsner
Tumle <3