Du er ikke gammel, du er retro…

Yes, sådan sagde min mand til mig i går, da jeg havde fødselsdag.
“Du er ikke gammel, du er retro”.
Selv efter snart 5år er det noget af det han gør bedst, at få mig til at grine.

Min mand, min støtte…

Når jeg tænker tilbage, så er min mand på ingen måde den mand jeg drømte om, som i overhovedet ikke.
Han er en del yngre end mig, han ser ikke bad ass ud, og han er bare altid sød og stille og rolig.

Jeg tror ikke at han ved hvad han gik ind til, da vi fandt sammen.
Der havde jeg stort set lige fået min nakkeskade, og ingen af os havde troet at den skulle fylde så meget her så lang tid efter, men det gør den.
Jeg tror ikke mange havde gidet det.

Et godt eksempel er i går, hvor vi holdt fødselsdag – så må jeg lige pludselig gå ind og ligge mig, fordi smerterne simpelthen overrumpler mig.
Jeg synes det er pinligt, og jeg hader det!
Heldigvis er vores familie rigtig god til at acceptere det, og de hjælper alt det de kan.

Jeg er nemlig ikke kun heldig med min mand – jeg er også sikker på at jeg stod først da der skulle uddeles forældre og søskende, også er jeg faktisk også ret heldig med mine svigerforældre (shhh… Sig det ikke til min svigermor 😉 )..

Min mand var ikke mine drømmemand – men det er han virkelig blevet, og han er bare så hjælpsom.
I skrivende stund er han ude og hjælpe med at flytte for min bror, der har solgt sit hus, og forlader os for at tage til Færøerne :'(
– Det kommer der et indlæg om på et tidspunkt, men lige nu skal jeg lige bearbejde det, før jeg kan sætte ord på de følelser der går igennem min krop.

Nu tænker den skarpe læser nok hvorfor jeg ikke hjælper – og det er simpelthen pga. min nakke.
Jeg har været hjemme sammen med pasningshunden, der lige er blevet hentet, også sørger jeg imens for at få lidt styr på vores eget hus, arbejder lidt, og sørger for at mændene får lidt at spise og drikke 🙂

Min fødselsdag…

Min dag blev perfekt.
Der kom pasnings hund omkring kl. 11. (til de af jer der ikke ved det, så har vi noget hundepasning – se gerne vores facebookside; Stevns hundedagpleje.)

Hr. Olsen havde været på prøvepasning først, så det var helt stille og roligt at han kom, og et dejligt glædeligt gensyn hundene imellem.

Kl. 13 kom vores familie til boller og islagkage, også hyggede vi med at få taget billeder osv. frem til der skulle laves mad – lige afbrudt af at jeg var nødt til at gå ind og ligge mig lidt.
Efter maden spillede vi “Det dårlige selskab” – til de af jer der ikke kender det, så kan det virkelig anbefales, hold kæft, det er sjovt 😀

Det var simpelthen så hyggeligt, og jeg elsker når vi alle er samlet <3

Billede taget og redigeret af mig – se gerne mere af mit arbejde på facebooksiden; T.RefstrupFoto

Hvad vil jeg med dette indlæg??

Engenligt vil jeg blot frem til at man nogen gange skal give folk en chance – ved første øjekast er de måske ikke det du drømmer om, men de kan ende med at fuldende dit liv, på en måde du ikke troede var muligt for nogen.

Hvad med jer? Er i sammen med en der passer ind i jeres “boks”, eller endte i med en som alligevel er endt med at være drømmemanden? <3

De bedste hilsner
Tumle <3