Vi er, den vi vælger at være….

Jeg stødte på det udtryk for nogle dage siden, og har siden gået og tænkt lidt over det.

Kan du huske mit indlæg, omkring selvindsigt – omkring det at turde stille sig selv spørgsmålet “Ville jeg være gift med mig selv”?
– Hvis ikke, så kan du finde det her! 🙂

Jeg fik faktisk en hel del respons i privat beskeder på grund af det indlæg, og der var (ikke overraskende) mange, der måtte erkende at de ikke ville være gift med sig selv.
– Men har vi selv valgt at være den person, som vi ikke ville kunne holde ud at være gift med?

Personligt har jeg da ikke valgt at jeg nogen gange er en kost overfor min mand, og jeg synes da ikke det er sjovt – det sker jo bare.
– Men faktum er alligevel det, at jeg rent faktisk har et valg.
Selvfølgelig gør man ikke andre ondt med vilje, og typisk er vores reaktioner noget der er fulgt med fra fortiden…
Min fortid har budt på mange svigt, utroskab, stress, depression, og mange andre ting – og selvfølgelig er de allesammen med til at forme os, og gøre os til de mennesker vi er.
– Men er det okay at opføre sig som en forkælet møgunge, fordi livet enten har været, eller er svært?
Svaret er simpelt, for nej, det er ikke okay – det er aldrig okay at såre dem vi elsker.

Selvfølgelig kan vi komme til det, men så må vi også være voksne nok til at stå ved vores fejl, og sige undskyld.

Har du nogensinde prøvet at se dig selv udefra?
Iagttage dig selv, og finde dine egne fejl og mangler – for du er garanteret god til at se andres (det er de fleste 😉 ) …

Det der faktisk er det der fanger mig mest, er at folk i deres job snakker meget om selvudvikling – at se dem selv ude fra, og blive bedre til deres job.
De reflektere over hvordan de kan gøre en given situation bedre, en anden gang.

Hvad hvis vi gjorde det samme i vores privatliv?
Hvad hvis vi erkendte når noget bare ikke er godt nok, og rent faktisk gjorde noget ved det?

Hvad jeg tror det ville føre med sig?
– Jeg tror helt oprigtigt at vi ville få en nemmere hverdag, en gladere familie og selv blive markant gladere -for hvem ville ikke gerne kunne sige:
“Jeg er den bedste udgave af mig selv” – og mene det?

De bedste hilsner
Tumle <3