What if I fall? Oh my darling, but what if you fly?

Giver du din partner grund til at være ærlig overfor dig??

Jeg hører og læser tit historier om at både mænd og kvinder er ude for at deres partner lyver for dem.
Det kan være om både små og store ting – og uanset hvad, så sårer det, hvis man finder ud af sandheden.

Mange siger “jeg vil hellere såres af sandheden, end glædes ved en løgn”, og sådan har vi alle det vel i virkeligheden?
– For hvem ønsker at leve på en løgn?

Faktum er bare, at mange tit er bange for at fortælle sandheden – det kan der være mange grunde til, og en af dem som man tit hører, er at man ikke ønsker at såre sin partner.

Man kan så diskutere om det er i orden…
Men man kan også diskutere om det er i orden, at sårer sin partner, for at lette sin egen dårlige samvittighed.

I min verden, er der stor forskel på, hvad det er man ikke fortæller.
Selvfølgelig vil vi alle helst være 100% ærlige hele tiden, men vi er alle kun mennesker, og alle kan fucke up – uanset hvor glade vi er for en anden person, så kan vi fucke up.

Noget helt andet er så, hvordan reagerer vi, hvis vores partner fortæller os en sandhed, der sårer os?
Går vi amok, forlader vi ham prompte, eller prøver vi at sætte os ned og snakke stille og roligt om det?

Søger vores partner fx nye græsgange, så er der typisk en årsag – det kan være årsager som at partneren simpelthen ikke får tilfredsstillet sine behov, ikke føler sig hørt & set, føler sig låst fast af regler osv.
Disse ting kunne undgås, hvis vi prøver at kommunikere bedre sammen, og være åbne overfor hinanden – men det kræver virkelig også at vi kan snakke sammen, uden at blive stjernepsykopater, pga den andens holdninger.

Nogen gange er vi simpelthen nødt til at kigge indad – vi kan ikke ændre hele verden, faktisk kan vi ingen gang ændre vores partner, men vi kan ændre os selv, gøre os selv til en bedre partner, og derved kan vi gøre rigtig meget for vores eget forhold.

Har du læst mit indlæg, omkring at være gift med sig selv?
Ellers synes jeg du skal gøre det – du finder det her: Ville du være gift med dig selv?! 😀

gave13

Jeg er ikke perfekt – min mand er ikke perfekt – men sammen, får vi hjulpet hinanden til at blive den bedste udgave af os selv <3

De bedste hilsner
Tumle <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

What if I fall? Oh my darling, but what if you fly?