Tabuet…

Det er et tabu, noget vi ikke snakker om, men alligevel noget de fleste af os kender.
Det, at vi føler en lille smule lettelse, når en vi elsker, dør.

Men hvorfor er det så noget vi ikke snakker om?
Hvis den vi elsker er meget syg, og endelig tager billetten, så er det vel okay at vi føler os en lille smule lettet?
Det er jo ikke fordi vi er lettet over at slippe af med vedkommende, men fordi at vi slipper for de bekymringer det medføre.

Og det er ok!

Dagene der går…

Har du nogensinde prøvet at dit hjerte stoppede med at slå, hver gang telefonen ringer?
Har du nogensinde været så indædt bekymret for et andet individ, så du glemmer dig selv?
Har du nogensinde prøvet at frygte at miste så voldsomt, at du har en knugende fornemmelse i maven konstant?

Hvis nej, så ved du ikke hvad det vil sige, den dag du endelig kan ånde lettet op.

Følelserne bliver erstattet med en umenneskelig sorg, men som tiden går, vil sorgen blive mindre, og du vil da mærke at alle bekymringer også har sluppet din krop – du kan begynde at leve igen.

Nej, jeg vil ikke hellere miste…

Selvfølgelig vil jeg ikke hellere miste, end at være bekymret, og måske er den følelse af lettelse, i virkeligheden bare en måde at bearbejde sorgen på – en måde at overleve på.

Men uanset hvorfor den følelse af lettelse kommer, så er det ok – den må gerne være der, og den burde aldrig være et tabu.

Lad dig selv sørge, føle lettelse, men lad vær med at føle skam.

Har du gjort hvad du kan, mens den du elsker er i live, så er det helt okay at give dig selv lov til at leve efterfølgende – uanset hvilke følelser der hjælper dig til at komme videre.

Du har kun en chance…

Vi får én enkelt chance for at leve livet – en dag er det for sent for os alle, så sørg for at leve det liv som du selv ønsker – sammen med dem du elsker.
Har du gjort hvad du kan, mens de er i live, så vil du også føle at lettelsen når de dør, er helt okay.
– Jeg er sikker på at dem vi elsker, ønsker at vi lever videre.

De bedste hilsner
Tumle <3