Fangede overskriften? Ønsker du lige at se hvem jeg dog skriver så grimt til?
Overvejer du hvordan jeg kan være SÅ dårligt opdraget, så jeg vælger at skrive sådan til et andet menneske – også endda offenligt?
Måske endda et menneske jeg ikke kender?

Jeg sad i dag og lavede overspringshandlinger (jep – indrømmet! :p ), og kiggede lidt rundt på ekstra bladets facebookside – her støder jeg så på en heftig debat, hvor VOKSNE mennesker er uenige.
– Bevares, vi kan ikke være enige om alting, og det er hverken første eller sidste gang det vil ske, og gudskelov for det – hvis folk så kunne finde ud af at skrive ORDENLIGT!

Er voksne mennesker i dag virkelig blevet så dårlige til at debattere, så de er nødt til at synke ned på børnehave niveau?
– Det værste er næsten at der sidder nok 20 voksne mennesker, der er uenige med et enkelt menneske – og de vælger fanme allesammen at stå sammen MOD denne ene, med det ene skældsord efter det andet.

Mobning er fanme ikke okay, bare fordi der sidder 19 andre, og mener det samme som dig.
– Mobning er ikke okay, bare fordi din kommentar får 19 likes.
MOBNING ER ALDRIG OKAY!!!! Heller ikke på facebook!

Måske er det ikke jeres mening at det skulle ende i mobning (det vælger jeg i hvert fald at tro og håbe på), men ikke desto mindre, så er det altså det det er, når I på den måde går sammen, og giver hinanden ret i hvor uintelligent og dum et andet menneske er.

Fair nok at I ikke er enige, men så kan I vel ytre jer på en voksen og saglig måde, og føler I at det er som at slå i en pude, så scroll dog videre, i stedet for at hoppe med på mobbe-vognen.
Og ja, kommentaren “Knyt kæften, din sure fisse” optrådte i den debat, og jeg er virkelig målløs over at et voksent menneske, i sin vildeste fantasi kan finde på at snakke sådan til et andet menneske.

Tag jer sammen, bliv voksne, og lær at debattere ordenligt – ellers så vil jeg lige for en god ordens skyld fortælle at vi her i landet har ytringsfrihed, ikke ytringspligt, og jeg er helt sikker på at de fleste af os faktisk har lært af vores forældre, at hvis vi ikke har noget pænt at sige, så skal vi tie stille.
– Prøv det engang, det gør faktisk slet ikke ondt bare at ryste på hovedet, og scrolle videre.

Kan i allesammen have en dejlig onsdag aften.

De bedste hilsner
Tumle <3

De fleste af os kender det; jobbet skal passes, maden laves, tøjet vaskes… Hele tiden ved vi godt hvad vores næste træk skal være, så vi får hverdagen til at hænge sammen, og vi bruger rigtig meget energi og hjernekapacitet på at planlægge, og ikke mindst huske hvad det er vi skal som det næste.

Vi er blevet slaver af tiden; vi skal møde til en bestemt tid, hente børn på en bestemt tid, og vi har hele tiden styr på hvad klokken cirka er.

Men hvornår har du engenligt sidst prøvet at slippe kontrollen?
Ligge telefonen og uret væk, slået hjernen fra, og bare nydt, bare været?

Personligt ved jeg at det desværre ikke er noget jeg gør så tit, så da jeg blev spurgt om jeg ville være med i en udfordring hvor jeg lige netop skulle dette, så slog jeg til.
Vil du også være med? Vil du også se hvad det kan tilføre til lige netop dit liv?
Så finder du udfordringen her! 🙂

Jeg valgte at tage min mand og mine hunde med, så vi var altså en familie, og derfor skulle vi lade hundene bestemme ruten i skoven, og vi skulle hoppe med på deres lege og ideer.

Første udfordring kom, da vi skulle tage afsted uden telefoner – vi begge nåede faktisk at putte dem i lommen, men vi fik mindet hinanden om det, og fik lagt dem af derhjemme.

Næste udfordring; vi havde en aftale senere på dagen, som vi jo gerne skulle nå – jep, vores hjerner var allerede ved den næste aftale, på trods af at vi elsker en tur i skoven, sammen, og med hundene.

Det var et værre møgvejr i går, men det blev bare en del af oplevelsen, og når jeg sidder og kigger tilbage, ville jeg ikke have undværet hverken regnen eller blæsten.

Vi bevægede os langsomt ind i skoven, hundene var lykkelige – de elsker at komme i skoven, og nu vi ikke har børn, så er det hundene jeg kigger på, når jeg ser hvordan det er at leve i nuet.
Hundene tænker ikke over hvor de skal hen næste gang, hvornår de skal dreje, eller hvad tid de skal finde tilbage til bilen – de nyder momentet som det er, lige nu – nyder duftene, og drejer af, når de synes noget er mere spændende.

Efter lidt tid i skoven kunne man mærke stressen slippe, tankerne om hvad vi skulle næste gang, blev hurtigt skubbet væk, og vi begyndte at snakke om hvad vi så, hvad vi følte, og hvor glade hundene var.

Hundene drejede af, ind i skovbunden – den var dækket af små smukke forårsblomster.
Vi hoppede over stammer, måtte bukke os under grene, hoppe op af bakker – jeg fik våde tæer, og vi blev faktisk generelt rigtig våde og kolde af regnen, men trods det kunne vores latter høres, mens den bredte sig i en del af skoven, hvor kun få kommer.

Vi var til stede, lige der, i det minut, var vi bare der! En lykkelig familie, der nød hinandens selskab, uden en forstyrrende telefon, uden en tid der styrede hvornår vi skulle tilbage – og hvor var det befriende!

Kristian begyndte at gå og synge, for når man er DJ, er det åbenbart hvad der fylder ens hoved, når tankerne bliver slået fra – musik.
Og jeg grinte – nok mest af alt, fordi at jeg var befriet for alle de tanker der har haft fyldt mit hoved.

Da hundene vælger at finde tilbage, går vi selvfølgelig med, og da vi går igennem nogle tætte træer, får solen alligevel sneget sig ned igennem trætoppene, hvor vi stoppede, kiggede op, fik solens stråler på vores ansigter, mens regnen stille dalede ned – dér, lige der, der vidste vi at denne udfordring er en vi vil føre med videre.
VI vil være bedre til bare at “være”.

Så derfor vil jeg råde jer alle til at være med, prøv det, og se hvad det giver jer.

De bedste hilsner
Tumle <3

Nå, så blev det tid til at afsløre den første menneskelige test der er foregået herhjemme, og det stakkels offer, var min kommende mand 😉 ..

Til jer der ikke ved at jeg har lovet nogle menneskelige test, så kan I læse det her, i det første indlæg på bloggen.

Ideén til testen, kom sig af at jeg læste en artikel, om en mand, der havde reddet sit ægteskab, ved et simpelt spørgsmål hver dag, nemlig;
“Hvad kan jeg gøre, for at gøre din dag bedre”?
Link til artiklen, her! 😀

Jeg tænkte at det da ikke kunne skade, og jeg engenligt var spændt på hvad der ville komme ud af det..

Det er nu halvanden uge siden jeg startede på det, og for Kristian var det vidst lidt forvirrende de første dage.. Han spurgte i hvert fald hvorfor jeg lige pludselig spurgte om det – men i skrivende stund, ved han stadig ikke hvorfor 😉
På tredje dagen, fik jeg dog spørgsmålet retur, og pludselig havde vi en helt anden fokus på hinanden.

Svarene vi er kommet med har været meget forskellige fra dag til dag, og er gået lige fra noget så simpelt, som at jeg skulle hente Kristians pakke på posthuset, så han var fri for at skulle afsted igen, når han var kommet hjem – og tro mig, da det var hans svar, kunne jeg have slået ham!
LORTE SVAR! tænkte jeg…. Men jeg sagde bare okay, og gjorde det selvfølgelig, og nu hvor jeg ser tilbage, kan jeg da godt se at det lige netop gjorde hans dag bedre, fordi han kunne komme hjem, og bare være sammen med os, uden at stresse for at nå posthuset <3

Der har også været lidt mere intime svar, og simple svar…
Den aller første dag, var Kristians svar; “Tag imod mig ude i døren, når jeg kommer hjem”, og noget så simpelt, gav mig helt kriller i maven, og jeg gik og kiggede på klokken, og glædede mig som et lille barn til han kom hjem <3

Det jeg har lært af den halvanden uge der er gået er, at selv de små ting i hverdagen, faktisk kan betyde enormt meget for ens partner. – Og overraskende nok, for en selv..
Når man lige pludselig bliver spurgt, hvad der skal til, får man også sat sit eget liv lidt i perspektiv, men man bliver også glad, fordi ens partner er glad – og det er lige pludselig en rigtig rar cirkel man er kommet ind i.

Man føler sig forbundet på en anden måde, og fordi man bliver spurgt, tør man at sige hvad man ønsker sig, uden at være bange for at virke krævende.

Jeg elsker Kristian uendeligt højt, og der er ingen tvivl om at denne sætning “Hvad kan jeg gøre, for at gøre din dag bedre”, er kommet til vores liv, for at blive…

Så prøv det! Jeg lover jer for at I ikke vil fortryde det.
– Men det er selvfølgelig vigtigt at I gør de ting, jeres partner siger, uden at vrisse over det – det skal gøres med et smil, og af kærlighed til hinanden <3

Vend gerne tilbage, når I har været i gang i en uges tid.. Jeg er spændt på at høre alle de opfølgninger der kommer..
Og bare vent, I vil være overraskede over hvor nemt det rent faktisk er, at gøre sin partners dag lidt bedre… Og ikke mindst, din egen!

God fornøjelse, husk at nyd det.

De bedste hilsner
Tumle <3