Beslutningen…

Jaja, så tog vi os sammen, og fik kontaktet fertilitetsklinikken, med henblik på at få lagt fryseæg op.
2år og 2 måneders pause skulle der til, før vi følte os klar til at gå i gang igen.

2år og 2 måneder, hvor vi ikke har beskyttet os, men hvor intet er sket.

Vi havde selvfølgelig et stille håb om at et mirakel kiggede vores vej, men nej…

Samtalen…

Jeg ringede derfor i dag til fertilitetsklinikken for at høre hvordan vi står, efter så lang tids pause – vi skal starte ud med en lægesamtale, hvor vi skal underskrive papirer osv., hvilket til at starte med var super frustrerende, for vi har jo altså 4 fryseæg.

Ved nærmere eftertanke var det dog fair nok, da de selvfølgelig er nødt til at sikre sig at vi stadig er sammen, så ikke jeg blot bruger æg, som Kristian har befrugtet, uden hans samtykke.

Hvad jeg til gengæld synes er frustrerende, er at de har næsten 1 måneds ventetid, bare på samtalen.

Efter 2år og 2 måneders pause, er det første man har brug for, ikke at blive budt en måneds ventetid.
– Men ja, vi kan jo ikke stille noget op imod systemet, så nu må vi vende den måned til noget positivt, og forberede os på at det bliver vores liv igen…
Et liv med ventetid…
Jeg tror alle der er, eller har været i fertilitetsbehandling er enige om at, noget af det værste vi gennemgår, er al den ventetid.

Ventetid på første samtale.
Ventetid på diverse undersøgelser.
Ventetid på at få menstruation, så forsøgene kan gå i gang.
Ventetid mellem scanningerne.
Ventetid på at blive insemineret, få taget æg ud, eller lagt æg op.
Ventetid på at få at vide om der er nogle befrugtede æg, der kan ligges op.
Ventetid på at få taget blodprøve.
Ventetid på at få svar.
Ventetid på nyt forsøg.
Ventetid efter overstimulering på at kroppen bliver klar igen.
Ventetid efter spontan abort, på at HCG niveauet falder.

Hele tiden er vi sat i en venteposition – en venteposition, hvor alt vi kan, er at tænke.

Hvad man skal stoppe med at sige…

Jeg tror mange af os har hørt sætningen: “I skal bare stoppe med at tænke på det, så sker det helt af sig selv”, og seriøst, ikk? Bare stop med at sig det – det er simpelthen umuligt at lade vær med at tænke på, når man er i fertilitetsbehandling.

Hver eneste dag skal vi stikke os selv, og fylde os selv med hormoner.
Dette skal gøres på et bestemt tidspunkt, ligesom vi også skal tage ægløsningssprøjten på et bestemt tidspunkt, vi skal møde til scanninger på bestemte tidspunkter.
Hele vores liv drejer omkring fertilitetsbehandlingen, så det er bare umuligt for os at lade vær med at tænke på.

Og lige præcis det at det fylder så meget hos os, gør også at vi finder kræfterne til at kæmpe videre.

Når alt dette er sagt, så sender jeg min dybeste respekt til alle jer par derude, der hver dag kæmper den samme kamp som os <3

Vi glæder os til at komme i gang igen, og håber at det er nu vi bliver velsignet med vores drømmebaby.

De bedste hilsner
Tumle <3

Jeg ligger i min seng, jeg må have sovet nogle timer…

Jeg fornemmer noget i rummet, og jeg åbner øjnene – jeg kan se en skikkelse, der langsomt kommer nærmere.
Kristian ligger ved siden af mig, er han vågen? Hvordan kan jeg vække ham?!
Hvorfor reagerer hundene ikke?
Hvorfor er vores alarm ikke gået i gang?

Jeg kan mærke frygten brede sig…
Jeg er nødt til at få prikket til Kristian, vækket ham på en eller anden måde, så vi sammen kan klare denne skikkelse.
Men jeg kan ikke, det føles som om min krop er lammet..
Jeg er lammet af frygt..

Jeg kan mærke mit hjerte der hamre der ud af, mens skikkelsen langsomt nærmer sig – jeg må skrige.. Hvis jeg skriger højt nok, så må naboen høre det…
Jeg prøver, jeg gør alt hvad jeg kan, men der kommer ikke så meget som en lille lyd ud – hvad fanden sker der???

Hvorfor kan jeg ikke bevæge mig? Ikke skrige? Hvad sker der med mig???

Skikkelsen er nu så tæt på, så jeg kan se hende… En gammel dame.. En ond dame…
Hun griner, mens hendes hænder langsomt omslutter min hals, jeg kan ikke få luft, jeg kan ikke skrige, jeg kan ikke kæmpe…

Pludselig slipper damen grebet om min hals… Hun forsvinder, og jeg kan stille og roligt trække vejret igen, omend jeg er meget stakåndet ovenpå oplevelsen.

Nu kan jeg bevæge mig igen – og også snakke…

Jeg bryder ud i gråd – hvad skete der? Hvorfor skete det? Er jeg ved at miste forstanden??

Men nej, det jeg oplevede var en hel normal ting, som stort set alle mennesker vil opleve 1-3 gange i deres liv, nemlig søvnparalyse.

Søvnparalyse opstår når man befinder sig i en tilstand, midt imellem søvn og vågen tilstand, så din krops sanser er vågne, mens drømmedelen i hjernen arbejder – og lige netop derfor, føles det så virkeligt.

Vil du vide mere om søvnparalyse, vil jeg anbefale dig at læse lidt om det her:
Læs om søvnparalyse

Jeg ville ønske at jeg havde vidst hvad det var, første gang jeg oplevede det, for uden at lyve, så er det det mest skræmmende jeg nogensinde har prøvet.

Jeg har nu prøvet det en del gange efterhånden, og hver eneste gang, bliver jeg ræd for at ligge mig til at sove, og skal køre mig selv så træt, så jeg ikke kan holde mig vågen længere.
Det er virkelig ikke en oplevelse jeg ønsker for min værste fjende.

Jeg håber i vil dele jeres oplevelse, så folk der lider under dette ved at de ikke er alene – og at de ikke er ved at miste forstanden.

De bedste hilsner
Tumle.

Godt så, i dag skulle mit indlæg faktisk have handlet om noget ganske andet, men alligevel er jeg simpelthen nødt til at dele mine tanker om dette: http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-10-06-hjort-stangede-2-aarig-dreng-omkuld-nu-er-den-aflivet

Jeg kan simpelthen ikke være den eneste der ikke fatter en meter af hvorfor den skulle aflives?
ALLE burde da vel med det blotte øje kunne se at den familie ikke tager deres forholdsregler – morens egen kommentar er at det kom meget bag på dem at det kunne ske – på trods af diverse skilte omkring at håndfodring er forbudt, og at man skal holde min. 3 meters afstand, og det er da vidst meget tydeligt at de ikke gør det.

Hjorten reagerer som der kan forventes, især pt hvor de er i brunst – så hvorfor fanden vælger man at aflive den? Hvorfor skal den miste livet, fordi der er nogle tosser der ikke kan overholde simpel skiltning, og bagefter klager over at sønnen er blevet stanget?
Ja, gud fanden er det synd for drengen – det er vi HELT enige om, for han er kun 2år, og uden skyld i det her – men forældrene derimod, det er DEM der er gal på den, det er DEM der burde have en ordentlig “hør-her-samtale”, og lære at omgås dyr på en ordentlig og respektfuld måde – og ikke mindst, lære at respektere simpel skiltning.

Hjorten har helt sikkert ikke tænkt “Jeg stanger lige den knægt ned” – den har taget fejl, og troet at det var en konkurrent – det er dens natur, og derfor står der skilte om at man skal HOLDE AFSTAND!

Hvis jeg går hen og stikker hænderne i gabet på en krokodille, og den bider, så skal den sguda heller ikke aflives – det er deres natur!
I kommer til deres hjem, I skal respektere dem – og i skal f****** holde afstand!!!!

Sov sødt lille hjort, nu skal du i hvert fald ikke tumle med dumme mennesker mere 🙁

De bedste hilsner
Tumle

 

Fangede overskriften? Ønsker du lige at se hvem jeg dog skriver så grimt til?
Overvejer du hvordan jeg kan være SÅ dårligt opdraget, så jeg vælger at skrive sådan til et andet menneske – også endda offenligt?
Måske endda et menneske jeg ikke kender?

Jeg sad i dag og lavede overspringshandlinger (jep – indrømmet! :p ), og kiggede lidt rundt på ekstra bladets facebookside – her støder jeg så på en heftig debat, hvor VOKSNE mennesker er uenige.
– Bevares, vi kan ikke være enige om alting, og det er hverken første eller sidste gang det vil ske, og gudskelov for det – hvis folk så kunne finde ud af at skrive ORDENLIGT!

Er voksne mennesker i dag virkelig blevet så dårlige til at debattere, så de er nødt til at synke ned på børnehave niveau?
– Det værste er næsten at der sidder nok 20 voksne mennesker, der er uenige med et enkelt menneske – og de vælger fanme allesammen at stå sammen MOD denne ene, med det ene skældsord efter det andet.

Mobning er fanme ikke okay, bare fordi der sidder 19 andre, og mener det samme som dig.
– Mobning er ikke okay, bare fordi din kommentar får 19 likes.
MOBNING ER ALDRIG OKAY!!!! Heller ikke på facebook!

Måske er det ikke jeres mening at det skulle ende i mobning (det vælger jeg i hvert fald at tro og håbe på), men ikke desto mindre, så er det altså det det er, når I på den måde går sammen, og giver hinanden ret i hvor uintelligent og dum et andet menneske er.

Fair nok at I ikke er enige, men så kan I vel ytre jer på en voksen og saglig måde, og føler I at det er som at slå i en pude, så scroll dog videre, i stedet for at hoppe med på mobbe-vognen.
Og ja, kommentaren “Knyt kæften, din sure fisse” optrådte i den debat, og jeg er virkelig målløs over at et voksent menneske, i sin vildeste fantasi kan finde på at snakke sådan til et andet menneske.

Tag jer sammen, bliv voksne, og lær at debattere ordenligt – ellers så vil jeg lige for en god ordens skyld fortælle at vi her i landet har ytringsfrihed, ikke ytringspligt, og jeg er helt sikker på at de fleste af os faktisk har lært af vores forældre, at hvis vi ikke har noget pænt at sige, så skal vi tie stille.
– Prøv det engang, det gør faktisk slet ikke ondt bare at ryste på hovedet, og scrolle videre.

Kan i allesammen have en dejlig onsdag aften.

De bedste hilsner
Tumle <3

Når irritationsmomenterne hober sig op, og vi simpelthen bare bliver nødt til at komme ud med vores aggressioner.

Umiddelbart tror du måske at det er ganske fint at brokke sig indimellem, da ærlighed er vejen frem, men undersøgelser har vist at bare en halv times brok om dagen kan påvirke en specifik del af hjernen negativt – nemlig hippocampus, hvor din hukommelse blandt andet sidder.

Det gælder både, hvis du er den der brokker dig, men også hvis du er den der lytter til andres beklagelser.
Du kan læse mit blog indlæg om hvordan dårlig stemning påvirker dig, samt hvornår det er okay at “give op” her; Når nok er nok 🙂

I virkeligheden siger brok faktisk ikke særlig meget om det du brokker dig over – men i virkeligheden siger det rigtig meget om DIG!

Hvorfor?

Fordi et menneske i overskud aldrig vil brokke sig.

Et menneske der har det godt, vil aldrig nedgøre andre.

Så det jeg vil have dig til at se med dette indlæg, er at når du brokker dig, så fortæller du ikke blot hele verden at du er i underskud – du fortæller det også til dig selv, og du bliver tvær, irritabel og trist.

Problemet er i virkeligheden ikke så meget det at vi brokker os, men problemet er at vi brokker os uden nogen form for effekt.

Får vi fx et defekt produkt, så vil mange ikke gå til virksomheden, men i stedet brokker de sig til venner og familie, eller laver et opslag på facebook, hvilket er ineffektivt, fordi vi beklager os til mennesker, som ikke kan løse problemet.

Udover at brokkeriet ikke har nogen effekt, så medfører det også at stresshormonet cortisol bliver sendt ud i vores blod.

Vi lyver for os selv, ved at fortælle os selv at vi er nødt til at lufte vores frustrationer, men hver gang vi gør det, bliver vi oprevet endnu engang, og det ender med at situationen bliver værre end den engenligt er.

Så hvad siger I til at vi tager en brokkefri dag i dag – eller i hvert fald en dag, hvor vi tænker over vores brokkeri?

Stiller os ovenpå det vi er frustrerede over, og tackler det oppefra.

Med overskud!

Vores brokkeri skal have et formål, så vi skal ikke brokke os, før vi har sat os for, hvorfor vi brokker os, og hvad vi vil have ud af at brokke os.

Så her er hvad jeg lover mig selv;
“I dag vil jeg ikke brokke mig”.

Jeg vil i stedet øve mig hele dagen på at stille mig ovenpå.

Jeg vil lade de andre om at brokke sig – der er rigeligt der gerne vil.
– Men husk på, folk lytter sjældent, hvis det du siger, starter ud med at være negativt, så start dit brok med noget positivt.

Et lille eksempel; manden derhjemme går ud og ordner køkken, han tager opvasken, men tørre ikke bordet af, og går ikke ud med skraldet.
SHIT hvor er det irriterende.

Stil dig ovenpå, tænk over HVORFOR du brokker dig;
Højst sandsynligt fordi du nu skal gøre det selv.
HVAD vil du have ud af at brokke dig;
Højst sandsynligt at han husker det en anden gang.

Start med at fortælle ham hvor glad du er for at han har taget opvasken – nu lytter han nemlig.
Vær derefter konkret – lad vær med at blande for mange følelser ind i det, bare fortæl hvad problemet er, på en ordentlig måde.
Og slut så af med noget positivt, for det vil gøre at han rent faktisk tager det til sig, som du har sagt.

Når samtalen er slut, så end den der – lad vær med at brokke dig til veninderne over at din mand aldrig husker at tage skraldet ud, for det vil bare få problemerne til at vokse i dit hoved.

Og ligegyldigt hvad resultatet af dit brokkeri bliver, så er det virkelig vigtigt, at du ikke dvæler ved det efterfølgende.
Du skal give slip på de negative tanker, for ellers vil dit sind fortsætte med at blive påvirket i en negativ retning.

Det der fylder mest, er det vi fokusere på.

Sidder du sammen med en anden der brokker sig, så er det bedste spørgsmål du kan komme med; “Hvad har du tænkt dig at gøre ved det”.
Det får de fleste til at stoppe brokkeriet, for ofte ved de det ikke, og så går det enten op for personen hvor irriterende det er at høre på, eller endnu bedre, personen begynder at reflektere over hvordan problemet kan håndteres.

Skab denne dag, og gør den lidt mere skøn, end den ellers ville have været.
Vær positiv – vær det gode eksempel, drop brokkeriet, og skab en positiv virkning på dine omgivelser.
Du får det med garanti returneret!

De bedste hilsner
Tumle <3