ARGH! Ventetiden…

Beslutningen…

Jaja, så tog vi os sammen, og fik kontaktet fertilitetsklinikken, med henblik på at få lagt fryseæg op.
2år og 2 måneders pause skulle der til, før vi følte os klar til at gå i gang igen.

2år og 2 måneder, hvor vi ikke har beskyttet os, men hvor intet er sket.

Vi havde selvfølgelig et stille håb om at et mirakel kiggede vores vej, men nej…

Samtalen…

Jeg ringede derfor i dag til fertilitetsklinikken for at høre hvordan vi står, efter så lang tids pause – vi skal starte ud med en lægesamtale, hvor vi skal underskrive papirer osv., hvilket til at starte med var super frustrerende, for vi har jo altså 4 fryseæg.

Ved nærmere eftertanke var det dog fair nok, da de selvfølgelig er nødt til at sikre sig at vi stadig er sammen, så ikke jeg blot bruger æg, som Kristian har befrugtet, uden hans samtykke.

Hvad jeg til gengæld synes er frustrerende, er at de har næsten 1 måneds ventetid, bare på samtalen.

Efter 2år og 2 måneders pause, er det første man har brug for, ikke at blive budt en måneds ventetid.
– Men ja, vi kan jo ikke stille noget op imod systemet, så nu må vi vende den måned til noget positivt, og forberede os på at det bliver vores liv igen…
Et liv med ventetid…
Jeg tror alle der er, eller har været i fertilitetsbehandling er enige om at, noget af det værste vi gennemgår, er al den ventetid.

Ventetid på første samtale.
Ventetid på diverse undersøgelser.
Ventetid på at få menstruation, så forsøgene kan gå i gang.
Ventetid mellem scanningerne.
Ventetid på at blive insemineret, få taget æg ud, eller lagt æg op.
Ventetid på at få at vide om der er nogle befrugtede æg, der kan ligges op.
Ventetid på at få taget blodprøve.
Ventetid på at få svar.
Ventetid på nyt forsøg.
Ventetid efter overstimulering på at kroppen bliver klar igen.
Ventetid efter spontan abort, på at HCG niveauet falder.

Hele tiden er vi sat i en venteposition – en venteposition, hvor alt vi kan, er at tænke.

Hvad man skal stoppe med at sige…

Jeg tror mange af os har hørt sætningen: “I skal bare stoppe med at tænke på det, så sker det helt af sig selv”, og seriøst, ikk? Bare stop med at sig det – det er simpelthen umuligt at lade vær med at tænke på, når man er i fertilitetsbehandling.

Hver eneste dag skal vi stikke os selv, og fylde os selv med hormoner.
Dette skal gøres på et bestemt tidspunkt, ligesom vi også skal tage ægløsningssprøjten på et bestemt tidspunkt, vi skal møde til scanninger på bestemte tidspunkter.
Hele vores liv drejer omkring fertilitetsbehandlingen, så det er bare umuligt for os at lade vær med at tænke på.

Og lige præcis det at det fylder så meget hos os, gør også at vi finder kræfterne til at kæmpe videre.

Når alt dette er sagt, så sender jeg min dybeste respekt til alle jer par derude, der hver dag kæmper den samme kamp som os <3

Vi glæder os til at komme i gang igen, og håber at det er nu vi bliver velsignet med vores drømmebaby.

De bedste hilsner
Tumle <3