Når nok, er nok….

Er du nogensinde nået til et punkt i dit liv, hvor du følte at du var nødt til at give op?
At du var nødt til at stoppe med at kæmpe, hvis ikke du skulle miste dig selv i kampen?

Hvis vi skal være ærlige, så tror jeg at vi alle har været der..

Om det har været jobbet der skulle skiftes, kæresten, vennerne, eller fx fertilitetsbehandling der skulle sættes på pause.

Selv er jeg af den overbevisning, at hvis ikke jeg er glad størstedelen af tiden, fx i mit ægteskab, så er det ikke længere det værd..

Selvfølgelig kan man have dårlige tider, og det gælder i alle aspekter af livet, men jeg vil IKKE bruge mit liv på at være ked af det/skuffet/sur – det er mit liv simpelthen for kort til, og jeg er overbevist om at man på et eller andet tidspunkt vil miste sig selv, hvis man hænger fast i forhold (om det er kæreste, venner eller arbejdsforhold), som størstedelen af tiden er skidt for en.

Men er det at sige fra, så i virkeligheden at give op?
Eller er det i virkeligheden at være tro mod sig selv?
Og hvordan ved man, når det er på tide at vende sig om og gå?

Det ved man nok aldrig 100%, men jeg hørte for mange år siden en sætning, der stadig giver rigtig god mening for mig;
“Hvis du er i tvivl, er du ikke rigtig i tvivl”.
Så mit råd er; mærk efter, dybt inde i dig selv.
Er du der i dit liv, hvor du gerne vil være? Hvad holder dig evt tilbage?
Hvordan når du dine mål? Hvad skal der til for at DU blomstrer, og bliver den bedste udgave af dig selv?

Jeg siger ikke det er let – for det er aldrig let at vælge noget fra.
Men måske man i virkeligheden ikke skal se det, som om man vælger noget fra – men i stedet, at man vælger sig selv til.
DU er den vigtigste i DIT liv, pas godt på dig <3