Rideangst… F*** off!

Kender du det?
Du skal ud til din elskede hest – planen er at du skal ud og ride…
Du VED hvor godt det kan være, men alligevel er det ikke lutter glæde du mærker, for den der knude i maven, den fylder bare mere..
Knuden, der fortæller dig at du nu kommer ud i en situation du ikke har 100% styr på – knuden, der nærmest gør det umuligt at tænke klart.

Og hvorfor er det så så svært at tænke klart?
Hvorfor er det så svært at sige til sig selv, at man jo kender hesten, og der ikke sker noget?

Svaret er simpelt: Angst er ikke rationelt.

Min egen historie får du her;

For maaaaange år siden, var jeg springrytter, og jeg elskede det!
Jeg elskede markræs, og generelt alt hvor det gik stærkt.
Jeg red gerne de heste, som andre ikke turde, og jeg var ikke bange for at slå mig.

I 2013 fik jeg et piskesmæld, og lever dagligt med stærke smerter.
Nogen af jer kan måske huske mit indlæg omkring kroniske smerter, ellers finder du det her! 🙂
– Jeg synes du skal gøre dig selv den tjeneste at læse det.

Efter aftale med min fysioterapeut, som mente det var en god idé at jeg begyndte at ride igen, HVIS jeg kunne finde en idiotsikker hest, var jeg så heldig så jeg får den skønneste fjordhest i fødselsdagsgave.
Buller var rolig, og god som dagen var lang, og det var nødvendigt, for jeg kendte godt risikoen, hvis jeg skulle falde af – risikoen er der jo i virkeligheden for os allesammen, men for mig er den bare lige lidt større, i det jeg allerede har en skade i nakken.

Buller kommer hjem, og da jeg skal op, mærker jeg den føromtalte knude.
Jeg kunne ikke – jeg havde allermest lyst til at tude, og jeg forstod det virkelig ikke.

Heldigvis vælger jeg på et tidspunkt at flytte Buller ud til Janne, som har siden www.hjertevarme.nu
Janne har selv haft rideangst, og har en rigtig god tilgang til mig, og måden at håndtere angsten på.
For selvom jeg kendte alle redskaber, så kunne jeg simpelthen ikke finde ud af at bruge dem i praksis, medmindre der stod en og hjalp mig med at huske på det.

Buller & jeg rykkede os en del, men desværre var Buller meget syg on/off, og vi kom aldrig rigtig i gang.
Vi nåede lidt skridtture i skoven, og havde en ufrivillig galop, da alle 3 heste blev bange for en hund der sprang op af et gitter – men heldigvis har jeg som gammel springrytter en ret god balance, og Buller havde en stopknap der fungerede.

Søde Buller, og jeg på en af vores få ture i skoven <3 

Buller måtte desværre aflives i september sidste år – efter længere tids sygdom, var det på tide at sige “tak”.

Nu skulle jeg engenligt ikke have hest igen – jeg var alligevel en kylling, og jeg magtede ikke at starte forfra, meeeeeen… Så faldt jeg over annoncen på denne lækkermås;

Logan efter vores fantastiske skovtur i dag <3

Logan var dog ikke helt den hest jeg troede, da han kom hjem – du kan læse om vores rejse sammen i indlægget: Rejsen med Logan…🙂

Men sammen har vi kæmpet, og nu har jeg i lang tid kunne ride Logan på banen, både med og uden udstyr, og vi har også været på enkelte skovture..

I dag toppede vi dog, da vi red tur sammen med den føromtalte Janne – det foregik i alle tre gangarter, og i flere forskellige tempoer.
Og selvom hun presser mig, så presser hun mig aldrig længere, end jeg kan være med <3

Jeg har stadig lidt der skal arbejdes med, men at kunne ride sådan en tur, og nyde en god galop ned af grusvejen, dét er fantastisk – og det er dage som i dag, hvor man ved hvorfor man har gidet kæmpe kampen, i stedet for at give op, når det blev rigtig svært.

Kun håb er stærkere end frygt – læs med her om hvordan jeg på andre måder også har mærket det på egen krop! Du finder indlægget her! 🙂

Har du, eller en du kender rideangst, kommer jeg her med lidt gode råd, som i hvert fald har hjulpet mig;

– Få hjælp/undervisning af en, der selv har kæmpet kampen (kontakt mig gerne for gode råd omkring kompetente mennesker).
– Accepter at frygten er der – kun sådan kan du arbejde med det.
– Vær ærlig omkring det – og lad aldrig folk presse dig for langt.
– Når du mærker angsten presse sig på, så træk vejret helt ned i maven – når du trækker vejret dybt, kan du ikke samtidig koncentrere dig om angsten.
– Drej hesten lidt fra side til side, skridt over bomme osv. – her vil du nemlig igen blive fokuseret på noget andet end frygten.

Og den sidste øvelse, som jeg selv bruger rigtig meget – for til trods for at angst ikke er rationel, så kan du nogen gange stoppe den, ved at tænke rationelt.
Spørg dig selv;
Hvad er det værste der kan ske?
Hvad gør du hvis det sker?
Hvad er risikoen for at det sker?

Det er ok at have respekt for hestene, for det er trods alt 500kg flugtdyr vi sidder på ryggen af – men der er stor forskel på respekt, og frygt – og jeg håber at I alle kan få bare lidt ud af dette indlæg, og de redskaber jeg selv har brugt rigtig meget.

Her et billede af vores første gang i cordeo – han er bare en stjerne <3 

De bedste hilsner
Tumle <3