Når man ikke kan finde løsningen…

I morgen d. 10. februar har jeg fødselsdag, og jeg fik givet mig selv den bedste fødselsdagsgave – jeg havde bestilt tid til en omgang kranio sakral terapi, samt telepati til Logan.

Jeg var helt enormt spændt på især telepatien, for jeg følte der var nogle ting jeg rigtig gerne ville have svar på.

Personligt føler jeg at jeg gør rigtig meget for at lytte til Logan & hans behov, men jeg følte alligevel at vi havde nogle gnidninger jeg ikke rigtig kunne finde en løsning på.

Malue kom ud, og begyndte stille og roligt, og her kommer en fortælling om det der kom ud af det, fortalt med Logans/Malues ord.

Telepatien…

Logan fortæller at han er ung af sind, men samtidig er han klog og udspekuleret, også mangler han læring.
Han kan ikke finde grænsen i forhold til mit personlige rum, og han føler ikke at jeg viser ham den – det har han brug for, for ellers er det han bare vader ind i mig, for han ved ikke hvor min grænse er.

Han har brug for struktur, og faste ramme.

Jeg må godt sige nej til ham, og jeg må godt skælde ud – men det skal være retfærdigt, og skideballen skal være kort, også skal min energi vende igen, for han bliver ked af det, hvis man er for hård, eller han føler sig uretfærdigt behandlet, og bliver så usikker.
Han ser sig selv som en sart sjæl, men fortæller også at han ikke kan finde ud af at vise at han bliver ked af det, så i stedet for viser han det ved at være fornærmet, og irriterende, og ser faktisk sig selv lidt som en bølle.
Logan har ikke lyst til at være på tværs, men han kender ikke andre handlemønstre, så det skal jeg lære ham.

Logan beskriver sig selv som en sensitiv, men glad dreng, med en stærk krop, og han er meget selvsikker.
Han har dog brug for en leder, da han ellers bliver usikker.

Logans tanker kører enormt stærkt, og han har brug for at blive mentalt stimuleret.
Han gider ikke sandkasse ridning, men vil lave noget sjovt, som fx TREC, han synes dog også at tur er spændende – men lige nu er han mentalt understimuleret, også er det at han begynder at gå og småbide, og finder på sit eget sjov – han mener selv det er fordi han er for klog. og hvis han keder sig, bliver han simpelthen ukoncentreret under håndtering.

Logan fortæller at han elsker mig, og han synes vi er et godt match, for jeg kan rumme ham – jeg skal bare lære at være konsekvent.
Han fortæller at han dog er bekymret for mig, da jeg ikke er ligeså afbalanceret som jeg plejer at være, og han glæder sig til jeg bliver mig selv igen.

Logan ser sig selv som et legebarn, der skaber sjov og ballade, men han ved også godt at de andre heste synes han kan være en pestilens.
Hans drømme opstaldningssted er et lidt større sted i løsdrift, med flere faciliteter og muligheder – men han vil have en legekammerat.

Logan ved at han er charmerende og smuk, og han gør meget klart at han ikke gider dressur stævner, men han vil rigtig gerne på fx dyrskue, hvor han kan blive vist frem – han føler sig overlegen.

Logan ved godt at han har været igennem mange ejere, og han mener selv at det er fordi folk bliver bange for ham – han mener dog ikke det er hans skyld.
Han har i hvert fald ikke tænkt sig at ændre sig, men bliver han for meget, mener han blot at man må ignorere ham, eller sige klart “NEJ”.

Logan trives fint, men kan keder sig, og har brug for at skulle tænke sig om.
Han føler meget på min energi – og det kunne være noget vi skal arbejde videre med, og udnytte.

Hvis ikke han bliver udfordret, og vi har en klar plan, så bliver han utålmodig.
Logan ved godt at han kræver meget, og at jeg skal være på hele tiden når jeg er der, og at det kan dræne mig for energi.
Når han ikke føler jeg er til stede, så er det han bider, for at vække mig.

Logan ønsker på ingen måde en part, men synes det er hyggeligt når mine niecer er med – det skal dog ikke blive en hverdags ting, da han føler han skal ligge låg på sig selv, for at passe på dem, og det kan han kun i en vis periode.

Når Logan skal deltage i heste faciliteret coaching synes han det er ok, han ved han er god til det, men det er ikke noget han ønsker der skal ske for tit, da han så synes det bliver kedeligt.
Grunden til at han ikke vil deltage når det er mig der får det, er fordi han ikke mener det er nødvendigt med en tredjepart, for han mener vi har den kontakt hver gang vi er sammen.

Logan gør til sidst opmærksom på nogle spændinger i hans krop, som efterfølgende blev løsnet med KST behandling.

En skøn sommeraften, foreviget af mig – se mere af mit arbejde på facebooksiden; T.RefstrupFoto

Kan jeg så nikke genkendende til det der blev fortalt?…

Jeg fik nogle “aha-oplevelser”, men alt i alt, kunne jeg virkelig godt kende Logan i det Malue fortalte, og meget af det hun sagde, er også det jeg selv har læst i ham.
Min skepsis blev gjort til skamme, og jeg er slet ikke i tvivl om at Malue kan noget med den kommunikation!

Hvad så nu?…

Nu skal jeg vurdere hvad retning vi skal i, og hvad der skal ske fra nu.

Hvordan får jeg vendt hverdagen, så Logan bliver udfordret som han har brug for?

Det bliver udfordrende, men det bliver også virkelig spændende at bevæge os ud på en ny vej… Sammen!

Derudover er jeg blevet kontaktet af en telepatør der efter at have fulgt min facebookside, mener jeg selv kan telepatere, og hun har nu tilbudt at hjælpe mig med at åbne op for den kanal der er, så jeg bliver åben for det – vi skal mødes første gang på onsdag, og selvom jeg glæder mig helt enormt, må jeg også indrømme at det er en lidt skræmmende sti at bevæge sig ind på.

Har du erfaring med telepati, både hvis det er noget du kan, eller noget du har oplevet, så hører jeg rigtig gerne din historie.

De bedste hilsner
Tumle <3

Jeg ved at I den anden dag fik et indlæg omkring damens såkaldte “sejr” – Hvis I er nysgerrige, kan I læse den lige her! 🙂 

Nu skal I høre min version af den dag – men jeg springer alt det kedelige over (for hold nu op, hvor kan den dame plapre derudaf, og være virkelig længe om at komme til det sjove – sådan er jeg ikke).

Så derfor, starter vi på den gule mark – jeg har nemlig også gået og kigget på den længe, og veeeeentet på at hun skulle tage mig derud – de siger jo jeg ikke selv må gå under hegnet, det kan I selv se her! 🙂

– Og det har jeg jo så måtte acceptere, så da vi ENDELIG gik derud, var jeg lykkelig.
Alt gik godt, og som altid, passer jeg virkelig meget på damen – men efter vi havde galoperet rigtig stærkt, så blev jeg bare rigtig glad, også gad hun fanme ikke mere, lige da det begyndte at blive aller sjovest.
Hvad er nu det for noget pjat? Jeg lod da i det mindste vær med at lave bukkespring, for det har hun jo sagt jeg (heller ikke) må – jeg må faktisk ingenting, andet end at opføre mig pænt.

I går kom damen først da det var ved at blive mørkt, og jeg troede rigtig at vi skulle på den gule mark igen, så jeg rendte efter hende hele tiden – hun kalder mig en lille hund – men jeg ved altså godt at jeg er større end en hund, så hun må være godt tosset, hvis hun ikke kan se forskel.

Damen havde det der irriterende apparat med, der kommer med noget irriterende lys, men hun siger der kom nogle gode billeder ud af det – og så tror hun at jeg er interesseret?
– Det eneste der interessere mig er mad, og hvornår jeg skal på den gule mark igen.
Damen har nemlig lovet at vi skal derud igen, så jeg glæææææder mig.

Det her billede tog damen i går.
Damen tager også ud og tager billeder af andre dyr – jeg forstår simpelthen ikke at hun skal bruge tid på det, i stedet for mig! SO RUDE!
Men altså, hvis du vil se flere af hendes billeder, kan du se dem på denne facebookside; T.RefstrupFoto

Vrinsk fra
Logan (der bare venter på at damen tager sig sammen til endnu en tur på den gule mark).

Som mange af jer ved, så har jeg i lang tid døjet med en rideangst, der er udløst af at jeg har et piskesmæld – du kan læse mere om mit liv med kroniske smerter, lige her! 🙂

I oktober sidste år, købte jeg Logan, og da han kom hjem, var han ikke helt som jeg havde regnet med – du kan læse mere om vores rejse sammen her! 🙂 

Hans reaktionsmønster, og min angst, var en rigtig dårlig kombination, men jeg gav på intet tidspunkt op.
Resultatet er at jeg nu står med verdens sødeste pony, der vil gå igennem ild & vand for mig – og dét er en fed følelse.

Alligevel kan jeg stadig få et strejf af angst – og det minder mig om hvor vigtigt det er at jeg bliver ved med at arbejde med den, og komme ud af min komfort zone.

For nogle uger siden, begyndte stupmarkerne ligeså stille at komme frem rundt omkring, og vi er så heldige, så vi har en der støder lige op til foldene.
Den har jeg gået og kigget på noget tid nu, og jeg har kunne mærke at lysten til en god galop på en stupmark, virkelig trak i mig – men angsten var imod mig.

Efter vi har fået bugt med Logans låsninger, muskeltrykninger osv., så er han blevet en ret frisk dreng, der meeeeeget gerne vil galopere – og vi har for det meste en fest på banen.
– Men turde jeg at komme ud på så åben en mark, som en stupmark er?
NEJ! Jeg turde ikke.

Indtil i går – jeg lavede en plan i mit hoved; Jeg ville starte på banen, og se hvordan kommunikationen mellem os var, og synes jeg det gik godt, ville vi gå på stupmarken.

Jeg red vel 20 minutters tid på banen, hoppede af, og trak ham ud på stupmarken – så kunne jeg jo lige se hans reaktion på at komme derud, men uden at sidde på ham.
Da vi kom derud, trak jeg ham lidt frem og tilbage, og god som han er, tøffede han bare stille og roligt med.

Jeg bestemte mig derfor for at hoppe op, og vi skridtede lidt rundt, så satte jeg ham i trav, og stoppede ham igen, og sådan forsatte jeg lidt, for at sikre mig at det var mig der havde kontrollen.

Og pludselig, lagde jeg an til et galopanspring – Logan satte i galop, og vi tog bare stille og roligt en kort galop – YAY!
Så stoppede jeg ham, vi skridtede lidt, og så satte jeg ham i galop igen – denne gang fik han lov at strække ud, og han NØD det – VI nød det!

Da jeg kunne mærke at han blev liiiidt for tændt på det der galop, satte jeg ham i skridt, og skridtede over til stien der fører tilbage til stalden, klappede ham, hoppede af, og trak ham hjem.
– Jeg tror jeg kunne have fløjet hjem, så stolt var jeg 😀

Vil du også have gode råd ang. rideangst, så læs med her! 🙂
– Og husk jeg gerne kommer ud og hjælper dig videre på din rejse <3

Min smukke smukke pony, der har gjort det umulige muligt <3
Billedet er taget af mig selv – du finder mine billeder på facebook, på T.RefstrupFoto

Tak for at du læste med.

De bedste hilsner
Tumle <3

Hahaha, hende damen, hun er altså skæg.

Min ene sko gabte lidt, og jeg har derfor haft fri, indtil ham manden der klarer det, han kom.

Og damen havde da lige lykkeligt glemt (IGEN!) at jeg finder på mit eget sjov, hvis jeg går og keder mig – så da damen i dag bestemte sig for at vi skulle ride i lammeskind, og jeg glad smækkede mine bagben i luften, og farede i hurtigt tempo frem, da hun bad mig galopere, så prøvede hun at stoppe mig – men jeg var ikke færdig, så jeg galoperede da bare på stedet – så stod jeg jo næsten stille, ikke?

Men den sure mokke, hun gav mig da lige en “hør her samtale”, og sagde at NU skulle jeg stoppe – og bevares, det var da ikke min mening at gøre hende sur – vi havde det jo bare sjovt, ikke? Men det forstod hun så tilsyneladende ikke. Hun er altså halv dum nogle gange!

Det sjoveste er faktisk at damen slet ikke kan finde ud af at være sur på mig – hun siger at jeg ser alt for sød ud, så hun griner bare af mine tosse streger.
– Men jeg ved faktisk også godt at det er forkert, nogen gange bliver jeg bare så glad, så jeg glemmer alle reglerne, men jeg er jo også ung endnu – er det ikke en fair undskyldning, eller?

Da vi var færdige med at ride, tog damen mit udstyr af, gav mig en grime på, også gik vi sammen ned af grusvejen stille og roligt – det var dejligt.
Damen sagde noget med at engang imellem skulle hun jo huske at trække mig i grime og trækketorv, for når hun henter mig på folden, så går hun oftest bare ned og fløjter på mig, hun tror tilsyneladende at jeg er en hund, men hun er jo meget sjov at være sammen med, så jeg kommer gladeligt, også følges vi sammen op til leddet, og så får jeg først min grime på der.
– Det har vi øvet lige siden hun købte mig, og selv når jeg er gået under hegnet, og står på det dejligste græs, så kommer jeg alligevel når hun fløjter.

Kan du engenligt huske at jeg fortalte om mine sidste tosse streger? Ellers kan du se det lige her! 🙂

Ville du måske kunne stå for det her fjæs? <3

Vrinsk fra
Logan <3

Afvist… Afvist af min bedste ven, min soulmate.

Selvfølgelig kunne han mærke at der var noget galt, men det var for meget for ham – han prøvede – men det blev for meget, så han vendte mig ryggen, og gik.

Jeg var heldig – på den anden side stod der en, en der var klar til at gribe mig, i det frie fald, jeg ikke vidste jeg var på vej ind i.

Der blev grinet, der blev grædt, der kom usandsynlige fysiske smerter, der blev gabt, og min nakke blev knækket mange gange.

Dyb øjenkontakt, let berøring, pande mod pande, rørte du mig dybere og dybere.
– Alt andet blev for en stund lukket ude, der var kun os, og den kommunikation vi havde gang i.

Du passede på mig, jeg var slet ikke i tvivl – du ønskede kun at jeg fik det bedre, og du gjorde alt i din magt for at det skulle lykkes.

Du gjorde mig opmærksom på ting, jeg aldrig vidste eksisterede – og du lukkede endda af, for det menneske der betyder aller mest for dig – hun måtte ikke være en del, af det som vi 2 havde. Lige der, i det sekund, var det bare os.

Har du nogensinde prøvet at en hest hvisker til dit hjerte, og kysser din sjæl?
– Ellers skylder du dig selv at prøve.

Min skønne veninde, Janne, der har hjertevarme.nu, tilbød mig en session, og selvom jeg var skeptisk, og i virkeligheden så det som en værre omgang hokus pokus, så havde jeg lyst til at prøve det. – Og det jeg fik med derfra, det kan der ikke sættes en pris på.

Desværre var det for meget for min egen hest, men Jannes lusitano Danubio tog over, og han tog mig igennem hele følelsesregistret.

Jeg ville så gerne beskrive min oplevelse med ord, men det kan jeg ikke – det eneste jeg kan sige, er at jeg aldrig vil glemme den oplevelse, og jeg blev opmærksom på så mange aspekter i mit liv, som har brug for at blive ændret.

TAK Janne, og ikke mindst Danubio, for den helt igennem fantastiske oplevelse.

De bedste hilsner
Tumle <3