Jeg blev smidt ud på åbent hav…

Afvist… Afvist af min bedste ven, min soulmate.

Selvfølgelig kunne han mærke at der var noget galt, men det var for meget for ham – han prøvede – men det blev for meget, så han vendte mig ryggen, og gik.

Jeg var heldig – på den anden side stod der en, en der var klar til at gribe mig, i det frie fald, jeg ikke vidste jeg var på vej ind i.

Der blev grinet, der blev grædt, der kom usandsynlige fysiske smerter, der blev gabt, og min nakke blev knækket mange gange.

Dyb øjenkontakt, let berøring, pande mod pande, rørte du mig dybere og dybere.
– Alt andet blev for en stund lukket ude, der var kun os, og den kommunikation vi havde gang i.

Du passede på mig, jeg var slet ikke i tvivl – du ønskede kun at jeg fik det bedre, og du gjorde alt i din magt for at det skulle lykkes.

Du gjorde mig opmærksom på ting, jeg aldrig vidste eksisterede – og du lukkede endda af, for det menneske der betyder aller mest for dig – hun måtte ikke være en del, af det som vi 2 havde. Lige der, i det sekund, var det bare os.

Har du nogensinde prøvet at en hest hvisker til dit hjerte, og kysser din sjæl?
– Ellers skylder du dig selv at prøve.

Min skønne veninde, Janne, der har hjertevarme.nu, tilbød mig en session, og selvom jeg var skeptisk, og i virkeligheden så det som en værre omgang hokus pokus, så havde jeg lyst til at prøve det. – Og det jeg fik med derfra, det kan der ikke sættes en pris på.

Desværre var det for meget for min egen hest, men Jannes lusitano Danubio tog over, og han tog mig igennem hele følelsesregistret.

Jeg ville så gerne beskrive min oplevelse med ord, men det kan jeg ikke – det eneste jeg kan sige, er at jeg aldrig vil glemme den oplevelse, og jeg blev opmærksom på så mange aspekter i mit liv, som har brug for at blive ændret.

TAK Janne, og ikke mindst Danubio, for den helt igennem fantastiske oplevelse.

De bedste hilsner
Tumle <3