Når tingene ikke går som planlagt..
2017 er året, og jeg blev 30 i fredags – wuhuuu, eller noget..
Aldrig havde jeg forestillet mig at jeg skulle gå ind i 30´erne, og ikke have børn, men faktum er, at det er sådan det er.
Januar 2017 skulle være året hvor vi genoptog fertilitetsbehandlingen igen, efter 1års pause – jeg fik endda lavet en paragraf 56.
– Men nej – for skæbnen ville at jeg i slut november fik min menstruation, og d. 23. december gik jeg første gang til lægen, da det ikke ville stoppe.
Jeg fik nogle piller der skulle stoppe blødningen, og det var så det – troede jeg, for blødningen stoppede ikke.
I starten af Januar sidder jeg på mit job som social og sundhedsassistent i nattevagt, da jeg pludselig får en styrtblødning – jeg må få en afløser ind, og ringer derefter til min mand & min mor, og beder dem komme og hente mig og min bil.
– Jeg bliver undersøgt, og man finder aldrig anden grund, end at det er min PCOS der er gået amok, så jeg får flere piller for at stoppe blødningen, og får jern, da min blodprocent er lav.
I slutningen af januar, efter næsten 2 måneders konstant blødning, bliver jeg sat på noget medicin man får i forbindelse med overgangsalderen, og det har endelig fået min menstruation til at stoppe – nu afventer vi så at der falder ro på min krop.
Imens alt dette stod på, har jeg samtidig modtaget en fyreseddel – der er ændringer i teamet, og om vi bliver genansat eller ej, er forsat uvidst – og er der noget der ikke er sjovt, så er det uvished.
Endnu engang må vi se os slået af skæbnen, og hvornår det lykkedes os at komme videre med projekt baby, ved vi selvsagt ikke.
Heldigvis får det os ikke ned med nakken – vi har fået så mange slag, så er der noget vi har lært, så er det at være der for hinanden, kæmpe imod, og fokusere på alle de dejlige ting omkring os.
Blandt andet skal Logan (hesten) flyttes på lørdag, hvilket byder på nye & spændende tider, for især ham og jeg – og jeg glæder mig til at kunne få den hjælp i hverdagen, som jeg har behov for, og Logan, han skal gå i et sandt paradis <3
Vi kunne rigtig godt bruge nogle krydsede fingre for at vi snart kommer videre i kampen for drømmebabyen <3
De bedste hilsner
– Tumle <3
Hej Tanja.
Jeg føler med jer, det er hårdt at skulle vente længe på baby.
Jeg ved ikke hvor længe I har forsøgt, men vi prøvede i 5 år inden vi igennem fertilitetsbehandling endeligt blev gravide, hvor vi fik vores datter for 20 mdr. siden.
Vi ønskede at gå hurtigt igang med projekt lille bror/søster, da der jo gik lang tid første gang, men så blev vi sørme naturligt gravide og venter nu en lillesøster i starten af juni.
Det kan vende når man mindst venter det – Held og lykke til jer.
Du er velkommen til at skrive til mig over messenger, hvis du har brug for at snakke med en der også har været igen mange år med projekt baby.