Om vægttab, og det at skulle til fødselsdag....

I gang med fertilitetsbehandling…. Efter 10 måneders pause…

Jeg har været stille herinde længe, da der simpelthen har været sket så meget, så jeg ikke har kunne overskue mine tanker nok, til også at få skrevet…

Som nogen ved, fandt jeg ud af at jeg var gravid i december, hvilket var sket igennem IVF (reagensglasbehandling), med fryseforsøg.
– På daværende tidspunkt havde vi været igennem 5 IUI (insemineringer), 1 hvor ægget “sprang” inden vi nåede til befrugtning, og 4 mislykkedes forsøg.
Derudover havde vi været igennem 2 ægudtagninger (hvoraf jeg den ene gang var blevet overstimuleret), og 1 frisk ægoplægning – altså var dette fryseæg vores 7. forsøg, og du kan selvsagt regne ud, hvor stor glæden var, da det endelig lykkes..

Glæden skulle dog være kort, og 30. december begyndte jeg at bløde..

Samtidig havde jeg mistet mit job, da det team jeg var på lukkede (jeg arbejdede som social og sundhedsassistent i privat hjem).

Jeg kan virkelig undre mig over, hvor unfair livet kan være – en ting er at vi skal igennem behandling, men at vi så samtidig skal have den oplevelse at miste, dét er umenneskeligt.
– Desværre er vi jo ikke de eneste der skal alt det her igennem, og det piner mig at andre skal opleve den smerte, for det gør ondt, og det værste er, at kun de færreste forstår…

Nå, men vi knak rimelig meget på det, og vi valgte at vi ikke kunne mere, i hvert fald ikke for en periode.

29. Januar friede Kristian til mig – og jeg sagde selvfølgelig ja 😉 ..
– Vi blev gift d. 27. august – et meget smukt, og intimt bryllup, med kun den aller nærmeste familie, og venner – det var skønt <3

Desværre har vi i vores fertilitetsbehandlings pause, måtte se en del af vores venner med børn, trække sig længere væk.
Om det er bevidst, eller ubevidst, det ved jeg ikke – men det er hårdt at føle, at fordi vi ikke har børn, og ikke længere prøvede, så  er vi ikke længere en del af fællesskabet.

Vores venner, med børn, som har mødt hinanden igennem os, begynder at finde sammen på kryds og tværs – og det er super fedt, er glad for at de kan se hvor fantastiske hinanden er, for det ER de – ellers ville de jo ikke være vores venner 😉 ..
– Men det er også hårdt at se at disse venner begynder at mødes, holde parmiddage osv., og man er ikke inviteret, for det er kun par, med børn.

Jeg kunne måske til nøds forstå det, hvis vi havde truffet et bevidst valg om at vi ikke ville have børn, fordi vi synes de er larmende, eller noget – men faktum er jo at vi brændende ønsker os et barn – vi kan bare ikke.

Nå, nok om det…

Kristian og jeg havde for længe siden aftalt at vi efter brylluppet ville gå i gang med fertilitetsbehandling igen, og det er jo… Hm… Nu….
– Men vi har det SÅ skidt med det!
Vi ved ikke om vi kan bære hvis det samme sker en gang til – og det er bare noget vi må være forberedt på.

Heldigvis har vi 4 fryseæg, så jeg slipper for ægudtagning, i hvert fald i et stykke tid.
– Men vi har så også kun disse 4 fryseæg, og 1 ægudtagning mere tilbage….

Jeg beklager hvis jeg klynker for meget i dette indlæg – engenligt havde jeg bare lige brug for at få alle mine tanker skrevet ned, så 1000 tak for at du læste med <3

De bedste hilsner
Tumle <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om vægttab, og det at skulle til fødselsdag....