Fra “stejlepony”, til begynderpony.

8. oktober 2016.
Datoen hvor jeg købte min drømmepony, Logan….. Troede jeg…
Faktum var at ponyen jeg fik hjem, var nervøs, sensitiv, og snot hamrende forvirret.

Ligeså snart han ikke forstod mig, truede han med at stejle.
Efter lidt tid, blev jeg oprigtigt bange for ham.

Skæbnen ville at sadlen jeg havde fået med i købet ikke passede ham, og han derfor havde fået muskeltrykninger i ryggen, hvorfor han fik ride-pause i næsten 3 mdr.

Nu kunne jeg for alvor fokusere på blot at lære ham at kende fra jorden.

Hurtigt måtte jeg erkende at det jeg kunne, ikke var nok til denne pony.
Jeg begyndte at undersøge hans fortid, og det viste sig at han havde skiftet hjem utallige gange – faktisk så mange gange, så jeg synes man kunne kalde ham for en kastebold.

Der stod jeg, med en 7år gammel hest, som jeg mest af alt havde lyst til at sende tilbage – en hest der var blevet solgt fra avler som 2årig, og siden havde haft 6 hjem mere – jeg var det 7. hjem, på 5år!

Jeg fik kontakt med en del der havde kendt ham igennem årene, og historien var den samme; en hest, der truede med at stejle, og var meget voldsom, så folk blev bange for ham, og opgav ham.

Mit hjerte græd for den stakkels pony, og jeg lovede ham at jeg ville gøre alt i min magt, for at finde løsningen på vores kommunikationsproblemer.

Jeg havde én ting der holdt mig oppe – det bånd han havde til hende jeg købte ham af.
Jeg så ham jo hos hende, og jeg vidste at vandt jeg hans tillid, så havde jeg en hest der gik igennem ild og vand for mig – jeg skulle “bare” knække koden først.

Hvordan jeg nåede frem til måden jeg har trænet ham på, hvad jeg har gjort osv., vil komme i et andet opslag – måske i virkeligheden flere, for det har været en lang og spændende rejse – en rejse der endnu ikke er slut, for sammen kan vi erobre hele verden.

De sidste par uger har jeg øvet at ride uden sadel og hovedtøj, og i dag skulle han så for alvor stå sin prøve, da jeg havde mine niecer med ude.

Mine niecer var tit med ude og ride min gamle fjordhest, og har det sidste halve år virkelig plaget for at få lov at prøve Logan også, men faktum har været at jeg ikke har stolet nok på Logan før nu.

I dag startede jeg med at trække mine niecer rundt i trækketov, og den ene kom endda også ud i longen.
De fik travet, redet over en bom, og den ene niece blev trukket uden sadel på.

Da vi var færdige kom den ene niece til at sidde på Logan fuldstændig uden udstyr, og til sidst skulle Logan have græs, som altid efter endt træning, og der fik den anden niece lov at sidde på ham imens.

Logan har ikke været vant til at blive trænet og redet af andre i det sidste halve år, og han startede faktisk med at true med at stejle da min ene niece kom op – jeg gik herefter helt over til ham, trak vejret dybt, som jeg altid gør når han køre op, nussede ham i panden, og “bad ham” om at være i det.
Han sank hovedet, og jeg vidste han var klar – og herefter var han en guttermand, der havde det ligeså sjovt ved denne dag som os andre.

Jeg elsker den pony, og jeg elsker at jeg nu med 100% garanti kan sige at Logan virkelig ER min drømmepony, og selvom denne rejse har været hård, ville jeg ikke have været den foruden.

Hvor vil jeg hen med dette indlæg? Engenligt blot sige, at føler du for noget, så gør det – vær ikke for stolt til at spørger om hjælp, og KÆMP!

De bedste hilsner
Tumle <3