F*** janteloven – jeg er fanme sej!

Som mange af jer ved, så har jeg i lang tid døjet med en rideangst, der er udløst af at jeg har et piskesmæld – du kan læse mere om mit liv med kroniske smerter, lige her! 🙂

I oktober sidste år, købte jeg Logan, og da han kom hjem, var han ikke helt som jeg havde regnet med – du kan læse mere om vores rejse sammen her! 🙂 

Hans reaktionsmønster, og min angst, var en rigtig dårlig kombination, men jeg gav på intet tidspunkt op.
Resultatet er at jeg nu står med verdens sødeste pony, der vil gå igennem ild & vand for mig – og dét er en fed følelse.

Alligevel kan jeg stadig få et strejf af angst – og det minder mig om hvor vigtigt det er at jeg bliver ved med at arbejde med den, og komme ud af min komfort zone.

For nogle uger siden, begyndte stupmarkerne ligeså stille at komme frem rundt omkring, og vi er så heldige, så vi har en der støder lige op til foldene.
Den har jeg gået og kigget på noget tid nu, og jeg har kunne mærke at lysten til en god galop på en stupmark, virkelig trak i mig – men angsten var imod mig.

Efter vi har fået bugt med Logans låsninger, muskeltrykninger osv., så er han blevet en ret frisk dreng, der meeeeeget gerne vil galopere – og vi har for det meste en fest på banen.
– Men turde jeg at komme ud på så åben en mark, som en stupmark er?
NEJ! Jeg turde ikke.

Indtil i går – jeg lavede en plan i mit hoved; Jeg ville starte på banen, og se hvordan kommunikationen mellem os var, og synes jeg det gik godt, ville vi gå på stupmarken.

Jeg red vel 20 minutters tid på banen, hoppede af, og trak ham ud på stupmarken – så kunne jeg jo lige se hans reaktion på at komme derud, men uden at sidde på ham.
Da vi kom derud, trak jeg ham lidt frem og tilbage, og god som han er, tøffede han bare stille og roligt med.

Jeg bestemte mig derfor for at hoppe op, og vi skridtede lidt rundt, så satte jeg ham i trav, og stoppede ham igen, og sådan forsatte jeg lidt, for at sikre mig at det var mig der havde kontrollen.

Og pludselig, lagde jeg an til et galopanspring – Logan satte i galop, og vi tog bare stille og roligt en kort galop – YAY!
Så stoppede jeg ham, vi skridtede lidt, og så satte jeg ham i galop igen – denne gang fik han lov at strække ud, og han NØD det – VI nød det!

Da jeg kunne mærke at han blev liiiidt for tændt på det der galop, satte jeg ham i skridt, og skridtede over til stien der fører tilbage til stalden, klappede ham, hoppede af, og trak ham hjem.
– Jeg tror jeg kunne have fløjet hjem, så stolt var jeg 😀

Vil du også have gode råd ang. rideangst, så læs med her! 🙂
– Og husk jeg gerne kommer ud og hjælper dig videre på din rejse <3

Min smukke smukke pony, der har gjort det umulige muligt <3
Billedet er taget af mig selv – du finder mine billeder på facebook, på T.RefstrupFoto

Tak for at du læste med.

De bedste hilsner
Tumle <3