F*** janteloven - jeg er fanme sej!

Logan fortæller #3

Jeg ved at I den anden dag fik et indlæg omkring damens såkaldte “sejr” – Hvis I er nysgerrige, kan I læse den lige her! 🙂 

Nu skal I høre min version af den dag – men jeg springer alt det kedelige over (for hold nu op, hvor kan den dame plapre derudaf, og være virkelig længe om at komme til det sjove – sådan er jeg ikke).

Så derfor, starter vi på den gule mark – jeg har nemlig også gået og kigget på den længe, og veeeeentet på at hun skulle tage mig derud – de siger jo jeg ikke selv må gå under hegnet, det kan I selv se her! 🙂

 Og det har jeg jo så måtte acceptere, så da vi ENDELIG gik derud, var jeg lykkelig.
Alt gik godt, og som altid, passer jeg virkelig meget på damen – men efter vi havde galoperet rigtig stærkt, så blev jeg bare rigtig glad, også gad hun fanme ikke mere, lige da det begyndte at blive aller sjovest.
Hvad er nu det for noget pjat? Jeg lod da i det mindste vær med at lave bukkespring, for det har hun jo sagt jeg (heller ikke) må – jeg må faktisk ingenting, andet end at opføre mig pænt.

I går kom damen først da det var ved at blive mørkt, og jeg troede rigtig at vi skulle på den gule mark igen, så jeg rendte efter hende hele tiden – hun kalder mig en lille hund – men jeg ved altså godt at jeg er større end en hund, så hun må være godt tosset, hvis hun ikke kan se forskel.

Damen havde det der irriterende apparat med, der kommer med noget irriterende lys, men hun siger der kom nogle gode billeder ud af det – og så tror hun at jeg er interesseret?
– Det eneste der interessere mig er mad, og hvornår jeg skal på den gule mark igen.
Damen har nemlig lovet at vi skal derud igen, så jeg glæææææder mig.

loganaften

Det her billede tog damen i går.
Damen tager også ud og tager billeder af andre dyr – jeg forstår simpelthen ikke at hun skal bruge tid på det, i stedet for mig! SO RUDE!
Men altså, hvis du vil se flere af hendes billeder, kan du se dem på denne facebookside; T.RefstrupFoto

Vrinsk fra
Logan (der bare venter på at damen tager sig sammen til endnu en tur på den gule mark).

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

F*** janteloven - jeg er fanme sej!