Maredidtet jeg ikke kunne vågne fra….

Jeg ligger i min seng, jeg må have sovet nogle timer…

Jeg fornemmer noget i rummet, og jeg åbner øjnene – jeg kan se en skikkelse, der langsomt kommer nærmere.
Kristian ligger ved siden af mig, er han vågen? Hvordan kan jeg vække ham?!
Hvorfor reagerer hundene ikke?
Hvorfor er vores alarm ikke gået i gang?

Jeg kan mærke frygten brede sig…
Jeg er nødt til at få prikket til Kristian, vækket ham på en eller anden måde, så vi sammen kan klare denne skikkelse.
Men jeg kan ikke, det føles som om min krop er lammet..
Jeg er lammet af frygt..

Jeg kan mærke mit hjerte der hamre der ud af, mens skikkelsen langsomt nærmer sig – jeg må skrige.. Hvis jeg skriger højt nok, så må naboen høre det…
Jeg prøver, jeg gør alt hvad jeg kan, men der kommer ikke så meget som en lille lyd ud – hvad fanden sker der???

Hvorfor kan jeg ikke bevæge mig? Ikke skrige? Hvad sker der med mig???

Skikkelsen er nu så tæt på, så jeg kan se hende… En gammel dame.. En ond dame…
Hun griner, mens hendes hænder langsomt omslutter min hals, jeg kan ikke få luft, jeg kan ikke skrige, jeg kan ikke kæmpe…

Pludselig slipper damen grebet om min hals… Hun forsvinder, og jeg kan stille og roligt trække vejret igen, omend jeg er meget stakåndet ovenpå oplevelsen.

Nu kan jeg bevæge mig igen – og også snakke…

Jeg bryder ud i gråd – hvad skete der? Hvorfor skete det? Er jeg ved at miste forstanden??

Men nej, det jeg oplevede var en hel normal ting, som stort set alle mennesker vil opleve 1-3 gange i deres liv, nemlig søvnparalyse.

Søvnparalyse opstår når man befinder sig i en tilstand, midt imellem søvn og vågen tilstand, så din krops sanser er vågne, mens drømmedelen i hjernen arbejder – og lige netop derfor, føles det så virkeligt.

Vil du vide mere om søvnparalyse, vil jeg anbefale dig at læse lidt om det her:
Læs om søvnparalyse

Jeg ville ønske at jeg havde vidst hvad det var, første gang jeg oplevede det, for uden at lyve, så er det det mest skræmmende jeg nogensinde har prøvet.

Jeg har nu prøvet det en del gange efterhånden, og hver eneste gang, bliver jeg ræd for at ligge mig til at sove, og skal køre mig selv så træt, så jeg ikke kan holde mig vågen længere.
Det er virkelig ikke en oplevelse jeg ønsker for min værste fjende.

Jeg håber i vil dele jeres oplevelse, så folk der lider under dette ved at de ikke er alene – og at de ikke er ved at miste forstanden.

De bedste hilsner
Tumle.