Husker du at gribe øjeblikket?

Jeg er syg med den der “fantastiske” halsvirus der er i omløb pt., hvilket gør at jeg doper mig selv med hostesaft, og panodiler, og de sidste mange dage har jeg haft et kæmpe underskud på energi kontoen.
– Nu ville jeg rigtig gerne sige at det er derfor det har føltes som om min mand og jeg er gledet fra hinanden, men det har ikke en skid med det at gøre.

Der er én grund til at vi begge har haft den følelse – at vi ikke har forstået at gribe øjeblikket.
Har den ene af os prøvet at være sød og kærlig, har den anden afvist, og omvendt.

Men det er ikke kun hinanden vi har glemt – vores dyr har faktisk også været lidt af nogle pestilenser, og hverdagsting et helvede.

Mit underskud på energi kontoen er der stadig, og jeg hoster som en gal sæl (kan du forestille dig lyden??).
Oveni har jeg min “kære” nakkeskade, og der skal ikke et geni til at regne ud at den skaber sig helt vildt, når jeg hoster så meget.

Kristian er altid sent hjemme, og i dag var ingen undtagelse, men det havde for en gangs skyld lykkedes mig at lave lidt let mad til os, og tændt et par stearinlys (og ja, det er altså store sager med denne her halsvirus).
Da vi havde spist, smed jeg mig med det samme på sofaen, for der var min energi bare opbrugt, og imens fik Kristian ryddet af bordet, og smidt i opvaskeren – også skete det magiske, han satte musik på, vores blik fangede hinandens, og han satte sig over ved mig, og nussede mig stille i håret, mens vores blik blot blev fastholdt i hinandens øjne.
– Lige dér, i dette sekund greb vi øjeblikket, og vi lå/sad længe bare og stirrede på hinanden.
Hundene kom og puttede, og alt stress, sygdom, smerter osv blev glemt for en stund.

Lige der gik det op for mig at vi ikke er gledet fra hinanden, vi har simpelthen bare ladet hverdagen komme imellem os, og der er kun 2 der kan rette op på det: OS!

Desværre fik jeg et hosteanfald, og hyggen stoppede, men det er ligemeget – vi fik det øjeblik, som vi begge har længtes efter.
Det øjeblik hvor man bare VED at man valgte den rigtige partner.
Ja, hverdagen kom imellem os, men lige der fandt vi hinanden igen, og vi er helt enige om at vi skal have flere af de stunder.
– De vil højst sandsynligt ikke blive ligeså magiske, som i dag, men de vil være gode for os.

Så mit råd er, prøv at sluk fjernsynet, gør det hyggeligt, hør noget stille musik, og bare forsvind væk i hinandens øjne – jeg lover jer, I vil ikke fortryde det.

Dette billede er virkelig ikke et jeg som fotograf er stolt af – men det betyder alverden, fordi jeg fangede min skønne vuf, der også bare nød den ro og kærlighed vi var omgivet af <3

Husk jer selv og hinanden – det er stjernestunderne I husker senere hen, ikke om I lige fik støvsuget hver dag.

De bedste hilsner
Tumle