Om livet med kroniske smerter.

Det værste ved at elske nogen, er når man mister dem.

The worst day that could possibly happen, actually did.

Misha urne

Witch means, that for the rest of eternity, I´m going to have a hole in my heart, where she was supposed to be.

When we lose someone, there gone, forever…..
And there is nothing….. There is nothing…..
Nothing that we can do, that is going to bring them back..

I can´t… I can´t do this….
I can´t move on…
I can´t handle you being gone..
I can´t handle feeling like this anymore..

 

When you lose somebody, every candle, every prairs, are not going to make up for the fact, that the only things you have left, is a hole in your life, where that somebody, that you cared about, used to be.

 

Som mange af jer der læser med ved, så er vi ufrivilligt barnløse…
Med alt hvad der følger med, betyder det også, at jeg er særligt knyttet til mine dyr – og især et dyr, har sat dybe potespor, i mit hjerte, i mit sind, og endda på min krop, i form af en tatovering.

Da jeg købte Misha, var hun en lille bange hund, der ikke var meget værd.
Hun sad bare over i et hjørne, rystende..
Hun var usikker på sig selv, og bange for omverdenen.

Jeg tog hende op… Med hendes 1,7kg, var hun ikke meget andet end skind og ben.
Misha var dengang 4,5år..
Misha ben

Misha kom til dyrlæge, og her fik hun spået max et år at leve i…
Hun havde en mislyd på hjertet, hun havde stort set ingen tænder, hun var ødelagt psykisk, og hun havde patella på begge bagben.

Misha fik måske kun spået et år, men jeg lovede mig selv, at det sidste år af Mishas liv, skulle være et år, der gjorde hendes liv værd at have levet.

Misha fik opereret begge bagben, og var igennem en lang genoptræningsperiode, men hun havde en fighter vilje, som man kun sjældent ser..
Misha bagben

Misha kom sig over operationen, og vi lavede sammen rigtig mange tillidsøvelser.
Og de virkede… Misha fik langsomt opbygget en tillid til mig, og hun troede på at jeg ikke ville lade noget ondt ske hende..
Misha tillid

Misha havde dog været vant til at have mange hunde omkring sig, og kunne ikke rigtig leve med at være alene hund, så jeg købte hende en ven…
Cody blev en del af familien, og de 2 elskede hinanden <3
Misha sove

1år nåede at gå, og Misha levede forsat… Og hvad mere utroligt var, så var mislyden på hendes hjerte væk.
Foderskift og daglig motion, havde givet Misha ekstra tid.

Desværre havde Misha været forsømt i de første år af hendes liv, hvilket førte til mange besøg hos dyrlæger.
Men hun kæmpede altid, hendes vilje til at leve sejrede, og sammen flyttede vi 3 sammen med min dejlige kæreste, hvorefter vi fik endnu en hund, og 2 katte.

Misha fik en knude i brystet, hendes øjne begyndte at svigte, og hun havde fået mislyden tilbage på hjertet… Jeg vidste godt at tiden snart ville være inde, og jeg frygtede inderligt, at jeg ikke ville kunne sige farvel, når tiden var.. At jeg ikke kunne træffe den hårde beslutning.

Søndag d. 14 februar i år, vendte tingene dog hurtigt.
Misha begyndte at hoste meget, og vi kørte til vagtdyrlæge.. Dommen var klar, vand i lungerne, grundet hjertefejl.
Misha fik vanddrivende, og hjertemedicin, og det gik fremad.
Indtil tirsdag d. 23. februar…. Misha rystede, og hun rystede hele tiden… Afsted til vagtdyrlæge igen – vandet på lungerne var ikke forsvundet, så hun fik mere vanddrivende….

Onsdag d. 24. februar, står for mig, som det værste minde nogensinde.
Misha rystede forsat… Gnisten i hendes øjne var slukket, min lille engel, var nået til det punkt, hvor hun var klar til at sige farvel.
Selvom jeg havde frygtet denne dag, så var beslutningen overraskende nem, for jeg var ikke i tvivl.
Misha havde kæmpet mange kampe, men allesammen for hendes skyld! – Hvis jeg valgte denne kamp, ville det være for min, og det ville jeg ikke byde hende.
Kunsten er at sige tak i tide, og det gjorde jeg…
Kl. 10 ringede jeg grædende til dyrlægen, og bestilte tid til aflivning…. 1 time senere, altså kl 11, der var hun sovet stille ind.
Jeg havde heldigvis min mor ved min side, og jeg blev ved Misha igennem det hele.
Misha slut1

Misha slut2

Misha slut3

Misha slut4

The worst day, of loving someone, is the day, you lose them.

I give up, there is no point, it´s just a distraction, and I can´t….
I can´t do this…
I can´t move on, and I don´t want to…
If that makes me weak, then fine…
I´m weak, but I can´t handle you being gone,
I can´t handle feeling like this anymore.

 

Jeg var så heldig, at jeg nåede at have Misha i næsten 6,5år – altså 5,5år længere end dyrlægen havde spået hende.
Jeg er glad for og stolt over, den hund hun blev til.

Men jeg savner hende, helt umenneskeligt meget.
Min engel, min soulmate – hvill i fred søde skat <3
misha blog

Når du mister en, så giv dig selv lov at være i sorg.
Om det varer 1 uge, eller 1år, det er der ingen der skal bestemme.

Det gør ondt, og nogen dage er savnet større end andre.
Det er okay at være ked af det, og det er okay at vise det.

Imens jeg har skrevet alt dette, har tårerne pisket ned af mine kinder.
Så nu vil jeg rette ryggen, og nyde mine andre dyr, og mindes alle de gode stunder, vi nåede at have sammen <3

De bedste hilsner
Tumle <3

6 kommentarer

  • Jonna

    Det var en gave at lære Micha at kende. Hun var en bestemt dame, men når hun var kostbar, og de andre dyr blev kælet med, blev hun alligevel for misundelig og overvandt sin angst for andre mennesker. Det var skønt, da hun nåede til at komme og sige goddag, når vi kom. Men du har helt ret i, Tanja, at det var det rette tidspunkt. Det er altid svært at træffe den beslutning. Det måtte vi også for snart 4 år siden, da vi sagde farvel til Kristians elskede kat, der havde tjent os fantastisk i 17,5 år – og nej, man glemmer aldrig, men man lærer at leve med savnet. Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tumle

      Som skrevet var beslutningen ikke svær, men det har de sidste snart 3,5 måned været.

      Ja, man lærer at leve med savnet, for det skal man.. Men hold nu op, hvor gør det bare stadig ondt 🙁

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristian

    Fantastisk godt skrevet min skat!
    Selvom jeg kun nåede at kende hende i 2 1/2 år, så var hun en hund der gjorde et kæmpe indtryk på en!

    Selvom man til tider tænkte at nu blev hun for besværlig og sårbar, så når hun kom hen og daskede til en, så kom man til at hade sig selv for at tænke i de baner.

    Hun er savnet af alle i huset ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bøgebjerg

    Smukke dejligste menneske.. Selvom du tog den rette beslutning og sagde farvel, bærer du hende i dit hjerte. Du har hende hos dig, ikke fysisk, men i hjertet og minderne. Du gav hende det hun manglede, kærlighed og et værdig liv. Ikke alt det skidte, for hun var din øjesten 😍.. Sorgen vil være der længe, og det er ok.. Husk det smukke menneske😘💓

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om livet med kroniske smerter.