Det værste ved at elske nogen, er når man mister dem.

Når brylluppet nærmer sig.

Ja, undskyld for mit spam, men der sker simpelthen så meget for tiden, og det her bliver et rigtig positivt indlæg, så er du ikke til det, så er det ikke her du skal læse med :p …

Jeg var jo så heldig, tilbage for 3år siden, at finde min drømmemand…
Jeg må jo indrømme at det ikke liiiiige var det jeg troede, da jeg lærte ham at kende, men han vandt mit hjerte, og den dag i dag, kan jeg slet ikke se mit liv uden ham..

Tre år er gået, han er rykket fra fyn til sjælland, vi har købt hus, bil, hund, katte og hest (jaja, den får ikke for lidt herhjemme ;)), og d. 29/1-16, på hans fødselsdag, overraskede han mig big time…
– Han tog på arbejde, som han jo plejer, og jeg gik sygemeldt hjemme, så jeg tog jo så ikke så langt.
Fordi det var hans fødselsdag, tog han bilen, i stedet for toget, så han kunne være tidligere hjemme..

Kristian er skide god til lige at smide mig en sms, når han er fremme på arbejdet, men denne dag tog det ham kun lidt over 1 time, hvilket undrede mig, men jeg slog det hen med at der nok ikke havde været så meget trafik.

Omkring klokken 9.30 banker det dog på døren, og da jeg åbner står Kristian med den smukkeste buket udenfor.
Frieri blomst

Med tårer i øjnene (håber han bare var nervøs, og det ikke var fordi en lille stemme inde i ham sagde “Hvad fanden har du gang i” :p), og bævrende stemme, sagde han “Jeg vil bare fortælle dig hvor højt jeg elsker dig”, herefter faldt han på knæ, og spørgsmålet lød:
“Vil du gifte dig med mig?”

Og JA! Gu´ fanden vil jeg det! Gode mænd hænger ikke på træerne – så jeg er jo SÅ heldig, at jeg har fundet den absolut bedste <3

Herefter skulle vi finde ud af alle de der praktiske ting, hvilket gik ret nemt…

Min brudekjole er klar, i søndags prøvede mine brudepiger deres kjoler (og de er SÅ fine <3), vi har i dag bestilt tøj til ringbæren, Kristian & min far køber deres tøj på lørdag, og søndag skal vi have det sidste på plads med menuen – men en vild følelses sidder vi med i dag……
Vi har lavet ægteskabserklæring, OG navneændring!

Det er pludselig kommet meget tæt på, vi glæder os, og jeg bliver officielt en “Refstrup” 😀

Blog os

Hvis andre har mødt deres drømmemand/kvinde, hører vi gerne gode ideer til dagen <3

De lykkeligste hilsner
Tumle <3

2 kommentarer

  • Herligt, vi glæder os til at udvide familien, selvom du jo allerede er en del af den.
    Har Kristian husket at fortælle dig hvad Refstrup betyder??

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tumle

      Ja, han har fortalt det, men jeg kan ærligt ikke huske det 🙈

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det værste ved at elske nogen, er når man mister dem.